The Keys to the Portals

Kan du finde Nova

over de sidste par dage er der sket så meget så jeg ved ikke helt om jeg kan få det hele med, men jeg vil prøve. Vi kom til denne verden Barsaive for at hente Nova tilbage efter nogle mørk elver havde taget hende. Vi lavede en aftale med en konge eller noget om at hjælpe ham med at fjerne en pirat der hed Vildtblod mod at han gav os skibs lejede, så vi kunne hjælpe ham og derved finde Nova.
Ned i en gammel Kaer hvor vi finder en gammel Horror der ikke var så stor efter hvad en mager i nordby mener, men jeg mener selv den er stor, men den mager der kigger på Hood finder ud af at han er horror marked og vi her og nu ikke kan gøre noget ved det. Han for en amulet der kan undertrykke horrorens magt.
Vi tager op i passede for at jage Vildtblod mere lige på. Finder hans fæstning og går ind i den. Vi gennem søger den og det er så her hvor Vildtblod kommer tilbage. Vi kommer i en stor kamp med Vildtblods folk som vi vinder eller d.v.s, kampen slutter da han i dække af sine ild kanoner og magisk tåge flygter fra sin fæstning, men det gav os ikke Nova tilbage.
Vi begyndte at kigge resten af fæstningen igennem og fandt efter noget tid en fangevogter eller tortur mester, som jeg lavede en handel med. Handlen var simpel vis os til mørk elvernes lejer og få en stor pistol.
Da han ikke havde nogen kærlighed for Vildtblod og gerne ville have en pistol sagde han ja og vidste os en vej gennem bjerget og ud i dalen efter passet.
Vi kom ud i dalen og vi kom ud i en dal med træer, hvilket var rigtigt dejligt efter at have været i de golde bjerge i lang tid, men i mit hoved, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det der ville komme. Mellem os og Nova var der omkring 300 mørk elver og de ville nok ikke lade os bare tage hende med hjem så der ville komme en masse kamp om ikke så længe.
I de mørke timer tæt på det vi normalt ville kalde for nat begyndte vi at bevæge os frem mod lejeren. Fra den sidste træ grænse og til starten af lejeren var der ca. 1000 meter af åben område.
Hood og Jack mente at det var bedst hvis vi gik frem ad mod lejeren i spredt orden og hvis vi kom inden for 500 meter og vi ikke var blevet opdaget ville vi begynde at tage nogle af vores fjender ud. Hood der var den eneste der havde lyddæmpede rifle begyndte at fjerne nogle af de vagt poster der gik rundt der oppe, en efter en og da vi fik lidt tid bevægede vi os tættere på.
150 meter fra lejeren begyndte festen med pile der fløj rundt om os. Lyden af Jacks automat rifle der blev ved med at skyde kun stille når han skiftede magasin. Lyden af min sniper rifle der flåede deres stakkels kroppe fra hinanden og mørk elvernes skrig og ordre.
Hood flyttede et bål fad med en formular over i et telt så der kom forvirring inde i lejeren og de blev når til at afsætte folk til at gøre noget ved det, men så var freden også forbi for os.
Lyden af heste der kom i galop kunne høres lang tid i forvejen og da de kom til syne, var det som om vi alle holdt vejret. 20 ryttere kom i mod os og det var kun fordi vi havde vores kraftige våben og afstand at vi ikke bare blev tumblede ned.
Jeg husker på et tidspunkt da de var omkring 50 meter fra mig at jeg sagde fuck det hele ild elementer kom til mig og fjern mine fjender. Hvilket var meget godt for der kom to og de begyndte at angribe mine fjender og skabe død og ødelæggelse og da Hood så at jeg havde fået nogle frem så gjorde han det samme og fik 3 ild elementer frem.
Dette ændrede meget på kampens udfald vil jeg tro for det virkede ikke som om de kunne gøre det store ved elementerne og sammen med vores store ildkraft var det en hård kamp, men der var kun en vinder og det var os.
Inde i lejeren var der en masse ting der var sat i brand af elementerne og der var en masse forvirring som vi brugte til at komme ind til midten af lejeren i, dog var der en del skyderrige på vejen og en mærkelig formular som Hood kastede, der påvirkede hele lejeren vil jeg tro. Det var som om han hev i min sjæl eller noget i den retning, men efter den formular var lejeren meget stille, næsten som om folk var døde af det.
Inde i midten af lejeren fandt vi Nova bundet til en stor portal af sten og hun havde det ikke så godt. Jack gik i gang med at undersøge hende og gøre det han nu skulle gøre for at få hende til ikke at dø for os, mens jeg gik i gang med at lave et dække. Hood forsvandt i dette tidsrum og hvor han gik hen ved jeg ikke men væk var han. Jack fik Nova stabil nok til at vi kunne flytte hende og så var det med at komme væk i en fart, for ammo var noget der var ved at være mangel på.
Vi fandt ud af at Hoods amulet der skulle undertrykke horroren var blevet væk i kæmpens hede så det var nu eller aldrig at vi skulle tilbage til Seattle for vi vidste ikke hvor lang tid der ville gå før den horror kunne lave noget.
Vi kom tilbage til Seattle og gik hvert til sit, dog vil jeg tro at Jack bruger meget tid sammen med Nova og jeg skal da også forbi med nogle blomster og et lille kort en af de her dage, men først skal jeg lige kigge alle mine opkald igennem.
Bobby var blevet færdig med at lave min rifle så den skulle hentes og samtidig skulle der lige drikkes nogle øl.
Djengo var kommet til byen og han skyldte penge til hus leje så det kunne jeg hjælpe ham med og hvad er 10k mellem venner.
Micky 9 finger havde en kontakt til mig der gerne ville købe min kniv og så skulle han lige sælge alle mine smykker fra den anden verden.
Jeg tog og ringede til den kvinde der ville købe min kniv og det vidste sig at være Kara, ja den Kare som var på jagt efter kniven og vi blev enige om at vi skulle mødes i lufthavnen og snakke. Det blev en kort samtale som endte med at jeg fik solgt kniven, fik hende med til middag og sluttede med en utrolig fantastisk aften med " Indisk " dessert på et fint hotel i downtown og næste morgen en besked om at hvis jeg kom til Indien skulle jeg bare ringe, for hun ville gerne have mere elvisk eller noget i den retning. Det kan være at jeg skal begynde at se mig om efter andet end elviske piger for hun kunne da sit kram.
Nå men det næste stykke tid skal gå med at jeg skal slappe af og ikke lave meget andet end at komme tilbage til virkeligheden og besøge venner og alt det der og så måske lige et lille job til at klare huslejen.

View
Vildtblod er den største tåger
En beretning om en spadseretur i fremmede bjerge, som oplevet af deres ydmyge tjener Spade.

Hood havde det rigtig skidt, da vi kom tilbage til byen. Vi skyndte os at lede efter en troldmand, fordi det var det bedste bud på en, der kunne hjælpe ham. Det var heldigvis ikke svært at finde en troldmand og få ham til at hjælpe os.

Desværre var der den kedelige nyhed, at Hood var blevet “rørt” af det onde, en såkaldt horror.

Det er de lokales ord for det, jeg bedst kan beskrive som en dæmon fra helvedes dybeste cirkler. Der var ikke noget troldmanden kunne gøre ved det mærke, horroren havde sat på Hood. Men troldmanden kunne lave en amulet – jeg går ud fra det er en form for focus eller fetich – der ville holde styr på mærket og undgå at horroren for eksempel pludselig dukkede op og åd os allesammen.

Det bad vi ham selvfølgelig gør og fik betalt ham for amuletten med en af vores orichalcum mønter og havde endda penge tilovers til at købe nogen helbredende drikke af troldmanden. Han brugte en af dem på Hood, og jeg må godt nok sige, at jeg var imponeret. På næsten ingen tid forsvandt næsten alle Hood’s sår og skader.

Mens troldmanden lavede en amulet til Hood, og Hood forøvrigt var godt beskyttet i en magisk cirkel, brugte vi andre lidt tid på at kigge lidt mere på byen, specielt biblioteket, hvor vi scannede alt, hvad vi kunne, af bøger, skriftruller og kort over det land, vi var i.

Da Hood var færdig med at ligge og dase, øh, jeg mener, da Hood var kommet til hægterne igen, tog vi med det flyvende skib nordpå for at jagte Vildtblod op gennem bjergpasset og ind i Scol bjergene.

Turen derop forløb uden de store hændelser. Det eneste, jeg egentlig bed mærke i, var, at efter primært at have levet af tundrabæst i over en uge savner jeg virkelig at sætte tænderne i en stor, saftig bøf!

Vores kaptajn satte os af så tæt på passet, som han kunne få skibet uden at risikere, at det styrtede ned i de kraftige vinde. Vi aftalte med ham, at vi han ville vente på os et stykke fra passet, så han ikke ville være i alt for stor fare for at blive set og overfaldet af Vildtblod.

Oppe i passet fandt vi en masse styrtede luftskibe. Et af dem var styrtet for nyligt og på afstand kunne vi se nogen skikkelser gå rundt ved det. Det så ud til at være to mennesker og det, de i denne verden kaldte en trold. Efter at have overvejet situationen og taget passende forholdregler – noget med en snigskytte oppe i klipperne og andet godt – gik Hood og jeg ned for at se lidt nærmere på dem og se om det var nogen af Vildtblods folk, eller om de kunne give os informationer om ham eller anden hjælp.

De var påpasselige og stolede ikke umiddelbart på os. Det var naturligvis forståeligt, og det gav god mening, at den ene af dem var forsvundet ud af syne, da de så os gå hen mod dem. Hood prøvede at prakke dem en eller anden skør hipster wanna-be øl på, men det var de ikke meget for. De brokkede sig blandt andet over kulsyren, men primitive folk åbenbart bare ikke vant til at få godt brok. Deres bud på en god øl var en flad, ret jordet gang ufiltreret splat. Føj! Det var lige ved, jeg rent faktisk ville kunne finde nydelse i den gang pisgule vand en Bud nu engang er. Men også kun næsten.

Vi snakkede lidt frem og tilbage med dem, og de fortalte, at de levede oppe i bjergene og jævnligt snuppede ting fra de styrtede luftskibe. Dog stjal de aldrig noget vigtigt eller værdifuldt, typisk kun mad og lignende, for på den måde undgik de, at Vildtblod ville blive alt for interesseret i, hvad de gik og lavede.

Lidt tid efter trak de sig tilbage, for de frygtede, at Vildtblod snart ville kigge forbi. Vi bød dem farvel.

Det viste sig, at de havde ret, for inden længe kunne vi se et lille luftskib komme flyvende hen imod os. Vi skyndte os at gemme os, for at bevare overraskelsesmomentet.

Lang historie kort: Vildtblod har nogen meget sejlivede ork håndlangere. Bare spørg Hood, der fik en rimelig kraftig lussing eller to af en af dem. Men de var ikke mere sejlivede end, at de alle otte relativt hurtigt var nedkæmpede, og vi havde hurtigt kontrollen med luftskibet.

En af dem beholdt vi i live for at prøve at få informationer ud af ham. Vi fik lidt, men ikke særlig meget brugbart: Vildtblod boede oppe i den anden ende af dalen, havde en masse orker under sig, havde så mange spejdere, at han ville se os komme på lang afstand og blah, blah, blah. Som sagt, ikke noget særlig brugbart.

Efter at have aflivet vores fange stak vi ild til et par af skibene for at fange Vildtblods opmærksomhed. Hvis han alligevel ville se os, før vi kom op til hans fæstning, kunne vi lige så godt prøve at lokke ham ud derfra, så vi kunne snige os ind, mens han ikke var hjemme.

Da vi var kommet et godt stykke op gennem bjergene kunne vi se en tågesky komme imod os. Fra vores skjul kunne vi høre lyden af, hvad der kun kunne være Vildtblod og hans orker på et luftskib. Godt! Så kunne vi måske finde en måde at snige os ind i fæstningen uden for meget bøvl. Med lidt held ville vi også kunne finde Nova og vende næsen hjemad.

Næste morgen kom vi frem til fæstningen og det lykkedes Frank at kravle og af klippevæggen, skyde verdens sløveste vagthund og fæstne et reb, så vi andre også kunne kravle op.

Indenfor i fæstningen var der relativt roligt. Der var en enkelt vagtpost, der dog hurtigt gik i gulvet. Ellers var der ikke så meget andet end nogen tjenestefolk, der dog virkede fuldstændig ligeglade med, hvad vi rendte rundt og lavede.
Vi fik os en enkelt overraskelse, da vi var færdige med at gennemrode borgen (og negle lidt fine smykker og ædelsten – som jeg forstod det på Nova er det sådan man gør i eventyrverdener). Nede i spisestuen sad der en mørkelver og fik serveret mad. Det var vi en smule mystificerede over, men eftersom vi praktisk talt var vadet direkte ind i fjæset på ham, var vi nødt til at tænke hurtigt.

Da de andre ikke virkede som om de havde tænkt sig at gøre noget, valgte jeg at fyre en god, gammeldags con af. Princippet er simpelt: lad som om du ejer det hele, så følger langt de fleste bare med og tror på det. Ulempen er, at hvis ens mark også tror, han ejer det hele, og har backup med, så kan man komme i uendelig store problemer.

I det store og hele lykkedes det. Vi lavede lidt banter, der endte med, at jeg fik bekræftet, at han var en eller anden form for big wig, men hans manglende respons fortalte mig, at han ikke har nogen vagter i nærheden. Hvis han havde nogen form for backup var de formentlig ude på Vildtblods skib.

Da jeg havde forladt rummet (mest for at øge forvirringen) rejste mørkelveren sig og begyndte at gå mod udgangen af fæstningen. Det var Jack tydeligvis ikke tilfreds med, så han greb på heroisk vis sin laserpistol og skød ham i ryggen. Alt i alt var det nok en meget god idé, for lige bagefter ankom Vildtblods skib ude foran fæstningen.

Lang historie kort: det var et kaos og, bogstavelig talt, et sandt inferno. Vildtblod sendte både sine slavekrigere ind for at slå os ihjel og skød ind i fæstningen med en form for fire elemental kanon. Det gik hårdt udover os alle, så selvom vi gjorde et stort indhug i Vildtblods mandskab var det alligevel tilsidst nødvendigt for os at trække os tilbage.

Og derfor sidder Frank Moses og jeg selv nu oppe på første sal og prøver at finde ud af, hvad vi kan gøre ved Vildtblods skib, der igen er så indhyllet i tåge, at vi ikke kan se det, og da slet ikke skyde på det eller mandskabet.

View
Hvor skal vi hen du

Ok det er tid til at kigge tilbage på de sidste pr dage og prøve at finde ud af hvad det er der er sket.
Noget tid efter vi var kommet hjem fra San Francisco kom jeg i kontakt med Micky 9 Finger for at høre om han kunne finde en køber til den kniv som vi fik med fra vores til i San Francisco og han ville gerne have den undersøgt af en han kender. Det var en ung kvinde der hed Pixie og jeg tror hun var fransk eller noget, kan være hun var fra Canada området. Hun kiggede på min kniv og ville give sin vurdering til Micky. Under vores møde fortalte hun mig at hun var en form for magisk tracker, hvilket jeg nok må finde ud af hvordan man gør. Da jeg var kommet hjem efter mit møde i parken blev jeg ringet op af Spade, ja Spade, nok fordi han ikke kunne få fat i nogen af de andre, men han ville høre om jeg ville med en tur og kigge på noget mærkeligt oppe i nærheden af portal åbningen, noget med at der var kommet nogle folk igennem eller noget. Spade og jeg kørte der op og det var en ganske god tur, hvor vi fik snakkede en del og når man lige kigger forbi hans store flip så er han en ganske fin fyr. Nå men oppe i nærheden af portalen, mødte vi en, ja en form for sten mand eller en fri spirit eller noget, men han hed Akim og en hel masse andet. Akim fortalte at han var på jagt efter en gruppe mørke elver der var kommet ind i denne verden fra hans efter nogle portal nøgler og han kunne godt bruge lidt hjælp. Mens vi snakkede med ham kunne han mærke at dem han jagtede havde forladt denne verden, så nu skulle han bare tilbage til sin egen, men han kunne stadigvæk godt bruge hjælp, så som godt kloge folk der ikke har så meget at lave sagde vi ja hvorfor ikke eller det var nok mest Spade der sagde ja, jeg var nok mere ok. Vi tog hjem for at pakke vores udstyr og ringede til de andre på vejen, men der var ikke mange der tog deres telefon. Jeg stoppede lige hos Nova for at se om hun manglede nogle film mens jeg var væk og fandt hendes hus ødelagt, men klare tegn på kamp. 2+2 giver som vi ved 5 og det kunne godt passe med det tidspunkt at alt dette var sket og Akim ikke kunne finde sine mål mere i denne verden. Jeg ringede til Spade og de andre og hvad kan jeg sige andet end nu er der ikke en tur for at hjælpe en sten mand, men en tur for at hente en af vores egne, så den nye besked var Nova er taget og vi skal hente hende i en anden verden pak alt.
Vi kom op til Akim igen og han var ved at være færdig med sit ritual så vi kunne rejse til hans verden. Spade, Hood, Jack og jeg stod der med alt vores udstyr og kiggede på Akim da han åbnede en dør indtil det astrale rum som vi skulle rejse igennem. Vores rejse var meget mærkelig for det at rejse i det astrale plan er ikke noget som jeg har prøvede før. Vores tur sluttede på en græs mark i en anden verden.
Vi rejste med Akim til en lille by eller en stor by ved det ikke, men det var en havne by og det var sådan Tyrkisk klima, så ja min sne camo er nok ikke vigtig lige her. vi mødte Akims konge eller herre eller noget og han ville gerne hjælpe os med at få transport til der hvor vi måske kunne finde vores nøgle / nova, dog skulle han lige finde ud af lidt mere om hvor denne vildtblod kunne være, så den tid han brugte på at finde ham kunne vi bruge på at lære deres mere normale sprog og så lære hvordan man undgik at få væsner på det astrale plans opmærksomhed på den dårlige måde.
Efter nogle dage tror det var omkring 7 fik vi at vide at der var et skib nede i havnen der ville tage os til en by mod nord hvor Vildtblod var set fornyelig.
Når jeg siger skib så mener jeg skib eller det vil sige, sejlskib som et skib for omkring 1500 tallet eller noget, men ikke nok med det, for da vi startede vores rejse med skibet, begyndte det at flyve, eller sejle på vinden eller et eller andet og der var denne øgle person med.
Vores "sejl tur " gik godt og uden de store begivenheder, dog fik vi noget vildt at spise og jeg vandt over spade 200 bobs.
Vi kom til byen oppe nord på, og begyndte at forhøre os om Vildtblod. Jeg tog Hood under armen og gik ned til en kro for at finde ud af om der var nogen rygter om Vildtblod. Der var nogle rygter men ikke mange, andet end at han måske holdt til oppe i bjergene i et lille pas hvor der skulle være meget svært at navigere og der skulle være mange onde væsner i bjergene og så var der det rygte om at han havde en masse mørke elver der. Der var også et rygte om et skov område nede syd på, hvor der lige pludselig ikke var nogen der ville jage mere. Hood og jeg blev enige om at det kunne være et rigtigt godt sted for en mand som Vildtblod at holde til, så vi gik tilbage til skibet og ventede på Spade og Jack. Spade havde hørt mere eller mindre de samme rygter så vi besluttede os for at tage ned syd på for at kigge på det sted.
Det første der mødte os var lyden eller manglen på lyd i skoven. Der var en gammel bygning som vi kiggede nærmere på. Det viste sig at være en gammel indgang til det jeg har lært hedder en kaer. Vi åbnede den og begyndte at bevæge os ned i dybet. Vi var meget forsigtige for hvad vi havde fået at vide a Koffstein så var der mange fælder i hele indgangs området. Vi kom til noget der nok engang har været en af deres marker og der mødte vi nogle meget gamle mennesker eller gående døde er nok mere rigtigt. Vi nedkæmpede en lille flok af dem og fortsatte. Da vi nåede til den indre by, kunne vi se en masse af disse døde folk gå rundt og på den modsatte side af byen kunne vi høre en masse skrigen og smerte lyde og kloge som vi nu er ville vi over i den hule hvor skrigene kom fra.
Byen gik rimelig nemt med en del kasten magi og lidt sværd leg. Oppe i det jeg tror måske har været et tempel, så vi tre mænd der hang på et kors lavet af knogler, hvor knoglerne var ligesom voksede ud gennem dem og det så ud som om de led. Mit blik over på Jack var nok for ham til at se hvad jeg ville spørge ham om og ordrerne kom fra ham " De kan ikke reddes, det er bedre de dør " og som sagt så rettede Jack og jeg vores våben mod dem og satte dem ud af deres lidelse. Det var så der helvede kom til os. Lige bag mig stod der noget som jeg ikke tror ord vil kunne beskrive, men jeg har det på film hvis du vil se, og det eneste jeg hørte var Jack der bare råbte “kontakt” mens han bare begyndte at tømme sin rifle i den godt efterfyldt af Spades store haglbøsse og mit lys sværd. Mens alt dette skete var der sket noget med Hood, for han lå mere eller mindre livløs på gulvet. Kampen tog ikke særlig lang tid men den var meget intens. Jack gjorde Hood stabil og så kom den store flytte tur. Fuck hvor jeg hader at skulle være den der kan barre. Vi kom tilbage til skibet og er nu på vej mod byen igen. Jack passer på Hood, Spade laver et eller andet og jeg er lidt for mig selv, for jeg ved at det der er sket nede i den kaer vil komme til mig i en drøm snart og jeg tror ikke den bliver behageligt.

View
Me thinks me saw a puddycat!

San Francisco. For 100 år siden var den hjemsted for alverdens outsiders, græsrødder, hippier, homoseksuelle og andre, der ledte efter et sted at høre hjemme.

I dag er den styret af et Japan, der er blevet mere fremmedhadsk end de nogensinde har været før. Siden de første metahumans dukkede op er den officielle tone fra Japan blevet hårdere og hårdere. Grænserne er lukkede, næsten ingen ikke-japanere kommer ind eller ud. Og de har ikke holdt det indenfor deres eget land. I mange år har San Francisco været under japansk kontrol og ingen kan føle sig sikker.

Tingene er blevet en smule bedre i SF efter en del af den japanske besættelsesstyrke brød med hovedhæren og oprettede deres San Francisco Defence Force (SFDF) styrke. Soldaterne i SFDF har valgt at bosætte sig i SF og vil ikke tilbage til Japan. Det kan jeg ikke bebrejde dem, men jeg synes dog, at det havde været bedre, hvis de havde skiftet nationalitet og fået SF tilbage til CAS. Ikke fordi jeg har nogen nationalistiske eller patriotiske følelser overfor SF. Det var bare en fed by at gamble i tidligere. Åh, hvor jeg kunne fortælle historier! Men det må blive en anden dag.

På vej herned i hurtigtoget fra Seattle fik jeg fat i en SF avis og læste lidt op på situationen. Ikke noget nyt og stort. SF er stadig i konstant klammeri med sine naboer, for ikke at tale om “moderlandet” Japan. Det kommer ikke til åben kamp nogen steder, i hvert fald ikke officielt, men hele området er sprængfarligt som en antændt dynamitstang.

Så hvorfor er jeg taget herned?

Jo, det skal jeg fortælle jer. Vi, dvs folkene fra SafeBox samt et par hangers-on, har taget et arbejde for en afdeling af Seattles yakuza. Jeg kender ikke de præcise detaljer. Det er heldigvis kun Jack, der har haft kontakt til dem. Og sådan foretrækker jeg, at det bliver ved med at være. Min erfaring med dem er, at man altid ender med at skylde dem mere end man har fået fra dem.

Målet med vores tur herned er at finde Arthur Brown, som ikke blot yakuzaen men også Abstergo er interesserede i. Han har lavet en del arbejde og forskning omkring magiske ritualer og har været blandet ind i et eller andet, der har med Desmond Miles at gøre. Vi skal finde ham, hvis muligt, og finde ud af, om han har arbejdet aktivt for Miles, eller om han er uvidende om, hvad Miles har været blandet ind i. Det burde ikke være nødvendigt at sige, at vi er meget påpasselige med, hvordan vi angriber denne mission. Hvis Brown har arbejdet aktivt for Miles risikerer vi at få alverdens l*rt i hovedet, hvis vi ikke passer på.

Vores eneste spor hernede er en en vis Daiko Yamakana, der er tidligere VP for YamaTechs våbenafdeling. Han er nu pensioneret, og lever tilsyneladende det søde liv i sydens varme med japansk beskyttelse.

Resten af holdet var taget i forvejen, så jeg skyndte mig hen til deres hotel, da det endelig lykkedes mig at komme frem til SF og finde min bagage, som det skide togpersonale var “kommet til” at lægge om i postvognen. Jeg er sikker på, det er hævn fra purseren, der var muggen over, at jeg vandt et par runder poker over ham i spisevognen.

På hotellet blev jeg hurtigt briefet om, hvad de havde fundet ud af indtil videre. I forhold til, hvor kort tid, de havde været i SF havde de præsteret at fremskaffe en del info, der havde stor nytte for os. De havde en adresse på Daiko og Frank havde fulgt op på, hvad der var blevet af Kara tilbage i Seattle. Tilsyneladende havde der, ifølge hans kilder i politiet, været et angreb på det hotel, Kara boede på, og hun var nu blevet sat under Knight Errants beskyttelse. Angrebet havde ikke båret præg af at være paranormalt, men det betyder ikke, at de små missekatte med store kløer ikke stod bag.

Da jeg havde fået et værelse og dumpet mine ting besluttede vi, at det ville være en god idé, hvis jeg tog en lille astral aftentur hen i nærheden af Daikos hus og se, hvad vi kan finde ud af. Som sagt så gjort: mens Frank og Nova ævlede løs om våben, satte jeg mig over i et hjørne og savlede lidt for mig selv. Jeg hader den del af at være en magiker, men kan åbenbart bare ikke lære at styre mine kropsfunktioner. Det er så pinligt! I det mindste er det kun savl og ikke noget mere ulækkert.

Alt i alt var der ikke noget overraskende ved Daikos hus. Han bor überlækkert. Bør man ikke sige über? Sådan af respekt for det gamle nummer, der går noget i stil med “California über alles” eller noget i den stil? Der var lidt barriers, et par patruljerende spirits og den slags. Som sagt: ikke noget overraskende.

Da jeg kom tilbage igen (og havde fået vasket mig selv lidt) fortalte jeg, hvad jeg havde set. Vi begyndte at snakke lidt om, hvordan vi skulle gribe det an, men endte i en længere snak om Det Onde, moral, dobbeltmoral og hvem/hvad Koffstein og Kali egentlig er. Frank har helt klart hjertet på rette sted, og selvom han ikke lige nu og her helt har forstået det enorme omfang af, hvad Det Onde er, så er han meget interesseret i at lære mere om det med henblik på at hjælpe i kampen. Der går nok noget tid, før han (desværre) får personlig erfaring med, hvad Det Onde kan gøre. Og hvis han er heldig finder han aldrig ud af det. Men han er en frisk knægt, og om ikke andet så kan han lokkes med jagt efter de critters, der er i de verdener, vi besøger som en del af vores kamp.

Da vi havde snakket færdigt begyndte jeg at gennemgå de bøger og artikler, Brown har fået udgivet. Det er ikke så lidt. Der er en håndfuld bøger om både ritualmagi, religiøs magi og noget, Brown kalder “livskraftmagi”. Det meste af det er rimelig almindeligt skole/universitets materiale, men der var et par af artiklerne, der var en kende skræmmende. Brown tager som videnskabsmand en neutral indstilling til tingene og beskriver på den måde måder, man kan finde energi til at drive sin magi. Han skriver ikke direkte om blodmagi, men han kommer så tæt på, at det virker som om han godt kunne have arbejdet med det.

Mens jeg var forsvundet ind i bøgernes univers var Hood og Frank taget ud fra at lede efter andre spor. Desværre var det ikke lykkedes dem at finde noget nyt. Så Frank besluttede sig for at hoppe ind i The Matrix og decke lidt for at finde ud af så meget som muligt om Daiko gennem lidt mere uofficielle kanaler. Hvad kan jeg sige? Han virker herresej til at decke. Det er virkelig en helt anden verden, end hvad jeg er vant til.

Frank fandt ud af en masse interessante ting om Daiko, først og fremmest at han har været overhovede i Goda Ikka yakuzaklanen indtil for to år siden. Da var han 69 år. De sidste to år har han boet i SF og har ingen officiel tilknytning til klanen, men vi går ud fra, at han stadig har forbindelser og kontakter til dem.

Det næste stykke tid brugte vi på at lave overvågninger af Daikos hus og prøve at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Ingen af os havde lyst til at lave hverken et frontalt angreb på huset eller forsøge at lege ninjaer og snige os ind af bagvejen. Da vi dermed var lidt gået i stå besluttede vi os for at tage kontakt til Koffstein for at høre, om han kender nogen i byen, som vi kan snakke med. Det gjorde han selvfølgelig. Den bastard kender folk alle steder. Så vi fik kontakt til en vis John Winters, der er Koffsteins øjne og ører i SF. Udover information kunne han også hjælpe os med våben og andet udstyr, vi helst ikke ville fanges med af myndighederne.

På deres sædvanlige obskure vis lykkedes det Hood og Nova at få sat et møde i stand med den lokale yakuza. Det ville forhåbentlig give os noget mere information om Browns opholdssted og andre relevante informationer. Da de sætter mødet i stand får de at vide, at de skal have en gave med. Og vi snakker ikke en lille pakke Bogø chokolade nede fra den lokale tankstation. Det skal være noget ordentligt. Noget, som Daiko vil være både glad og taknemmelig for. Et våben vil være en god idé fordi Daiko efter sigende er ekstremt glad for våben. Heldigvis er det ikke et problem at skaffe blankvåben i SF. Det er kun skydevåben, der er ekstra meget kontrol med.

Efter en munter snak om, hvad der vil være en god gave ender vi med at finde et autentisk sværd fra Custer’s Last Stand. Eller en sabel. Eller hvad det nu engang hedder. Det bliver pakket ind på passende vis og vi gør os klar til at mødes med yakuzaen aftenen efter.

Da vi ankom til Daikos hus fik jeg bekræftet, at det var en god idé ikke at lave et frontalt angreb. Der var mindst en dygtig magiker i huset, en kvinde hvis fremtoning fik mig til at tænke på ildsalamandere. Derudover var der temmelig meget skjult fysisk sikkerhed. Eller det er i hvert fald min teori eftersom vi ikke så noget overvældende. Et tidligere klanoverhovede fra yakuzaen trækker sig ikke bare tilbage til en almindelig villa. Ikke engang i en japansk styret by.

Mødet går efter min mening ekstremt langsomt. Hvor glad jeg end er for både bantering, konversation og så videre, var det her for meget. Der var en uendelig lang snak mellem Daiko og Hood, der næsten var som en mindre krig udspillet af to verbale topstrateger.

Langt om længe lykkedes det Hood at vinde Daikos respekt og de begyndte at tale sammen om rigtige ting. Som for eksempel Arthur Browns tilholdssted. Daiko bekræftede, at yakuzaen havde hjulpet Brown med at skifte identitet og gav os hans nye navn: Rob Hammond. Hood fortæller Daiko både om Browns kniv og om Kara. Dette vækker tilsyneladende hans interesse, for han sender os ud, så han kan tale med sine forfædres ånder. Vi venter høfligt udenfor indtil salamanderkvinden ud og fortæller os, at Arthur Brown har misligeholdt sin aftale med yakuzaen. De har derfor ingen kvaler med at give os, hvad de har af informationer om ham. Derudover beder de os opsøge Brown og give ham hans betaling tilbage. Aftalen er ophævet, så betalingen skal tilbage. Plain and simple. Vi får at vide, at Brown bor på The Ritz.

For ikke at spilde tid tager vi direkte til The Ritz og beder portieren om at ringe til Hammonds værelse. Imens tager Nova og Frank op til Hammonds værelse og, tjah, jeg er lidt usikker på, hvad der helt præcist skete der. Men jeg hørte dem efterfølgende snakke om et eller andet med en sko i en elevator. Man skulle tro, jeg var ved at være vant til besynderlige episoder, hvor Nova er involveret, men hun bliver ved med at overraske mig. I like that in a woman!

Nede i foyeren på hotellet lægger vi mærke til, at døren ud til trappeopgangen åbner og lukker sig. Det viser sig at være Brown, der er ved at stikke af under dække af en usynlighedsformular. Det havde været en glimrende strategi, hvis der ikke lige havde været en magiker til stede. Det var ikke synderlig besværligt at få ham lagt ned. Altså fysisk lagt ned. Han er ikke min type, så få de frække tanker ud af dit hovede!

Sammen med Hood fik jeg hurtigt fragtet Brown hen til John Winters. Imens tog Nova og Frank en taxa for at møde os. De havde Browns kniv med og ankommer omtrent samtidig med os andre. Winters mødte os i fuldt storvildtjægerkostume og fortæller os, at Kara ikke længere er på sit hotel i SF. Det var rimelig skræmmende for mig eftersom jeg ikke havde opfanget, at Kara havde forladt Seattle og var dukket op i SF. Det var sikkert mens jeg sad og savlede. Typisk!

Hvorom alting er følte vi, at det var bedst at få gemt Brown og kniven af vejen bag en magisk barriere. Så hurtigt som muligt fik jeg lavet en summoning circle, der ville give os lidt ly fra eventuelle magiske søgninger efter ham. Husk på, at der var mange, der var interesserede i at finde Brown. Og hvem ved, hvad et par hyperaktive tigerdyr er i stand til?

Da vi er faldet lidt ned og føler, at vi har forskanset os godt hos Winters, vækkede vi Brown og tog en lille hyggesnak med ham om, hvorvidt Kali er en rigtig gud eller ej. Til trods for hans flirten med blodmagi må jeg sige, at han er en virkelig interessant person at tale med. Gennem vores snak og det af hans udgivelser, jeg havde nået at få læst, fandt vi frem til, at han ikke tror der har eksisteret reelle guder. Men der har derimod været nogen ualmindelig mægtige magikere, der gennem tiderne med et lavt maginiveau har præsteret at bevare eller fremmane deres magiske evner ved at trække på deres omgivelser. Nogen har gjort det ved grusomme ritualer, nogen har gjort det ved at overbevise deres tilbedere om, well, at tilbede dem. Den tro og hengivenhed får åbenbart flyttet noget energi ganske frivilligt fra tilbederen til “guden”. Om det så er skadeligt, fysisk eller mentalt, er uvist. Spændende teorier.

Men det er et lille sidespring. Beklager.

Vi fik af Brown at vide, at Eugene Price fra DociCorp havde kontaktet ham for at få informationer om magiske ritualer, i særdeleshed i forbindelse med Kali og hendes kult i Indien. Brown kom på den måde i kontakt med Desmond Miles og har hjulper ham med at udvikle et livskraft ritual, der på en eller anden måde genererer astralt døde områder. Det var Miles, der financierede og støttede Brown, da han rejste til Indien for at forske i Kalis ritualer og deres effekt.

Ifølge Brown var han ikke klar over, at Miles var involveret i blodmagi, og så vidt jeg kunne bedømme ud fra hans auras udstråling, talte han sandt. Han kan dog nok klandres for ikke at have lagt to og to sammen. Brown er på ingen måder uintelligent, så han burde have forstået, hvad det var, Miles arbejdede med.

Noget rigtig interessant, Brown også kunne fortælle, var at Kali leder efter en form for “magibarometer”, der kan måle det magiske niveau i verdenen. Hun har fundet ud af, at der skulle være et af dem oppe i Tibet et sted, men har vist ikke fået fat i det endnu. Alle de ekspeditioner, hun har sendt derop, er forsvundet sporløst. Personligt tror jeg, det er fordi de er kommet for tæt på Mike, mens han forsøger at få lidt ro og fred. Der er intet, der kan spolere morgenkaffen som en flok kultister på jagt for deres åh-så-store-og-fantastiske gudinde. Jeg håber han har det godt derude og ikke er alt for irriteret af kultisterne. Eller af den af Kalis fire avatarer, som hun har sendt til Tibet.

Vi fortalte Brown, at vi oprindeligt var blevet kontaktet af hans kollega Professor Graham. Det tror jeg, han blev rørt over, og vi aftalte med ham, at vi ville lave en lille film med en besked fra Brown til Graham. Om ikke andet så for at Graham får bevis for, at hans gamle kollega ikke er gået til.

Da vi ikke kunne få mere ud af Brown trak vi os lidt tilbage for os selv for at diskutere, hvad vi nu skulle gøre. Alt i alt havde vi lidt for mange muligheder. Skulle vi aflevere Brown til yakuzaen? politiet? Abstergo? Koffstein? I sidste ende valgte vi, at det nok var i vores bedste interesse at aflevere ham til Koffstein. Det er det eneste sted, hvor vi er nogenlunde sikre på, at Browns viden ikke vil blive brugt til blodmagi eller generelt bare tilfældige ubehageligheder.

Winters får de lavpraktiske ting sat i gang og inden længe befandt vi os på hans luksusyacht med kurs mod Seattle. Det sidste vi hørte inden vi forlod SF var, at Kara og hendes missekatte også havde besøgt Daiko. Vi kan kun antage, at hun nu også kender til Browns nye identitet, tilholdssted og så videre. Personligt var jeg glad for, at vi allerede var på vej ud af byen, da vi fik det at vide.

Turen op til Seattle forløber ganske fredeligt. Det eneste, jeg egentlig har at berette derfra er, at Brown lærte os et ganske brugbart warding ritual, der kan udføres af flere magikere i fællesskab. Det er kraftigere end et almindeligt ward ritual og skal nok vise sig at være nyttigt at kunne.

Oppe i Seattle blev vi mødt af Hans i havnen. Man kan sige meget om Koffstein og hans slæng, men de rejser med stil: først en luksusyacht, så en lækker limousine direkte til en bygning beskyttet af intet mindre end DocWagon. I disse herlige omgivelser tog vi en debriefing med Koffstein, der kunne fortælle os, at han har fundet informationer om en såkaldt “kaer” i det nordlige Tibet. Kaers er en form for fæstning eller beskyttelsesrum, der er blevet brugt i fordums tid, da maginiveauet i vores verden var så højt, at der næsten var hul mellem de magiske planer. Dengang var det nemt for Det Ondes agenter at trænge ind i vores verden og gøre deres bedste på at destruere alt liv, de kunne finde.

Her blev vores debriefing afbrudt af endnu en snak om, helt præcis hvad Det Onde er. Igen er det Frank, der ønskede at vide mere. Som sagt: en god knægt. Der skal nok komme en fin mand ud af ham.

Koffstein berettede yderligere, at Kali også leder efter kaers for at kunne beskytte sine egne tilbedere når/hvis maginiveauet igen stiger til et niveau, hvor Det Onde kan trænge ind i vores verden. Disse kaers er interessante dels fordi de i sig selv har (magi)historisk værdi, og dels fordi der i dem findes disse magibarometre, som folk i kaersene har brugt til at holde øje med, om det var sikkert at åbne portene og begive sig ud i verden igen. Og lige netop kaeren i Nordtibet er ekstra interessant (og farlig!) fordi der ifølge Koffsteins forskning måske er en “horror” inde i den. Jeg må her tilstå, at jeg ikke er bekendt nok med Det Ondes agenter og tjenere til at kunne sige, hvad en horror er. For mig lyder det dog som noget, der i traditionel mytologi ville blive kaldt en dæmon. Mike og Sting har vist stiftet bekendtskab med en horror på et tidspunkt, men jeg kender ikke de nøjagtige detaljer om det. Forståeligt nok var vi alle nervøse ved tanken om et sådant væsen.

Nu venter så bare det store spørgsmål om, hvordan vi går videre nu?
Tager vi til Tibet, med risiko for at gøre Mike sur?
Tager vi på critterjagt i en mere magisk verden, så Frank kan få et fint jagttrofæ til væggen?
Tager vi på shopping spree med Nova, så hun ikke får abstinenser?
Tager vi ned til det lokale kasino, fordi det synes jeg nu engang er det mest logiske at gøre?
Eller tager vi et par underbukser på hovedet, stikker en blyant op i hvert næsebor og siger “wobble” i et forsøg på at undslippe vores pligt?

View
Seattle Maj 2071

Ah Maj 2071, jeg husker det som var det i går, hvilket nok ikke er så mærkeligt for det var i går, men jeg starter lige lidt før, som jeg plejer.
Jeg er så småt begyndt at arbejde lidt mere sammen med nogle andre, som laver mærkelige ting og nogle af de ting de laver er noget som jeg finder meget interessante, som det at rejse i rum for jeg ved ikke om de også rejser i tid, mens andre ting de laver virker lidt mere alternative, som deres fanatiske jagt på blod mager og en eller anden der hedder Miles og et corp. der hedder dosi eller noget. Nå men der er en i den gruppe der hedder Nova og hun virker ikke helt som de andre, men det må tiden vise om det kun er et tilfælde, men for at komme tilbage til min historie så havde hun vist interesse for min hobby med middelalder market og jeg havde inviteret hende til at være med til en uges market i Bismarck. Det gik godt og vi kørte tilbage mod Seattle. På vejen tilbage begyndte de på radioen at fortælle om en eller anden storm der var på vej og man skulle nok holde sig inden døres i weekenden, hvad kan jeg sige andet en fedt. Nå men vi kom hjem til Seattle fredag, så der var lang tid til stormen og alt det der med Lonestar der ikke havde mere med byen at gøre i radioen og ja jeg hørte ikke rigtig efter, så efter en lang uge med Nova ved min side var det på tide at ordne udstyr, tjekke mails og få sovet og med det sovet meget. Nova havde sagt at hun ville have mig med i byen når vi kom hjem, men jeg var ikke rigtig i humør til det. Den næste morgen ringede Nova semi tidligt, jeg kiggede ikke lige på klokken men tror den var omkring 12-13 stykker. Hun gav ikke meget mening i telefonen, men det jeg fik ud af det var kom over til mig og hjælp med at lede efter et eller andet og det er meget vigtigt. Nova var ude af den, for hendes ven der hedder Hood eller det bliver han kaldt have fortalt hende at der var nogen i byen der var efter en eller anden mønt som hun skylle have et sted i huset og det skulle være farligt at have den i nærheden af sin person, så naturligvis havde Nova ravet alt ned for hylderne og ja næsten ødelagt væggene eller det tror jeg hun ville have gjort, hvis jeg ikke var kommet, så jeg hjalp hende med at søge, men vi fandt ikke nogen mønt. Novas telefon ringede og det var Jack der ville have hende til at mødes for han havde et job som han skulle bruge lidt flere hænder til, så Nova sagde at hun ville komme og ville tage mig med. Jack havde et job, hvor vi skulle finde en mand der hed A. Brown og nu kan jeg kun sige at det gik stærkt. Hood kom og fortalte noget om et mord og vi skulle undersøge det også. Jack og Hood er gamle FBI agenter så de ville gå og finde ud af hvad de kunne omkring de lig der havde været og Nova og jeg skulle tage ud og kigge på stedet hvor det var sket. Så hvad kan jeg sige ud over Fox Mulder FBI. Nova og jeg tog der ud og kiggede på stedet og der var ikke så meget at se ud over på det astrale plan og der var at der var resterne af en meget stor forsvars cirkel. Da vi så ikke kunne finde ud af mere tog Nova og jeg til politi stationen for at tale med efterforskeren. Manden vi mødte hed Wilson eller noget i den retning, jeg må sige jeg er ikke helt sikker men hvad, jeg skulle jo også kun snakke med ham for at få filen over stedet. Nå men det gik meget nemt, for han var meget glad for at FBI ville ind over sagen og han fortalte om en anden sag som næsten lige var sket og den mindede meget om det sted vi lige var kommet fra, så vi tog der ned. Nova ringede til Hood mens vi kørte og fortalte det vi havde fundet ud af og de fortalte det de havde fundet ud af og det var noget med en mand der havde arbejdet for dosi corp. og noget med de der døde børn som Spade snakkede om, samtidig med det var der en mand der ligesom havde fået knust alle sine knogler på en eller anden måde.
Det andet sted vi kom ned var en spille bule for Yakuzaen og de var alle blevet dræbt af et eller andet stort katte dyr. Vores efterforskning gav os ikke særlige mange spor at gå efter, for der var blevet gjort rent efter det der var sket, altså på det astrale plan, der var så rent at det så helt forkert ud og der var ikke noget på overvågningen, for den var ødelagt og da vi ikke havde tid og udstyr til at lave de normale undersøgelser, måtte vi overlade det til det normale politi.
Da vi ikke kunne komme vider på den front, ville Nova og jeg tage ud og tale med den professor, som havde kontaktet Jack, for at finde ud af om der var mere vi kunne finde ud af fra den vinkel, jeg mener hvad gør man ikke for at tjene ca. 20-40000 til deling. Efter en god gang efterforskning, fandt vi ud af at han havde lavet en del forskning inden for hvordan man opbygger ritual magi og andre former for magi. Vi fandt et billede af ham, hvor han var på en fiske tur sammen med nogle andre venner eller noget og den ene var den advokat som vi for et lille stykke tid siden slog ihjel.
Med vores nye informationer tog vi tilbage til der hvor de andre holdt til, hvor vi fandt ud af at Jack og Hood havde mødt en der hed Kara og hun skulle være en eller anden utrolig smuk kvinde der skulle arbejde for en der hedder Kali og skulle være en eller anden form for mægtig mager der næsten skulle være en gud.
Da vi viste billede til Hood blev han lige pludselig meget sikker i sin sag om at Brown var ond og skulle dø, men det løste ikke problemet, med at finde ham, så Jack kom på den ide at prøve at snakke med yakuza’en
og finde ud af om de kunne være interesseret i at finde ud af hvem der havde efter deres spillebule, men inden vi kunne det blev vi sendt ud til et nyt sted af politiet, hvor de mente vi kunne være til hjælp og der fandt vi en magisk cirkel klar til at lave et magisk ritual, med en mand i midten der havde fået alle sine knogler knust. Til den ene side var der en død tiger og et af de der døde børn som var død og der hang 4 døde folk der inde som vær drænet for blod, men desværre var der ikke rigtig nogen spor at gå efter der nede, så Jack og Hood besluttede at de ville prøve at snakke med yakuza’en og Nova og jeg kunne være back up hvis der skulle ske noget.
Jack fandt en eller anden måde at komme i kontakt med dem på og på en eller anden måde fik han dem til at vise ham optagelsen af hvad der skete nede i spillebulen og det var denne Kara der kom ind sammen med 3 tiger eller weretigere. Jeg tror ikke helt jeg fandt ud af hvad han aftalte med dem, men han fik da at vide et navn på en i san francisco der måske vidste hvor han var, så vi skulle til san fran, men der var lige et lille problem som vi skulle have ud af vejen, men den snak gider jeg ikke komme ind i nu. Vi kunne ikke flyve til san fran så vi snuppede lige toget og ja jeg er klar til at finde ud af om weretiger er lige så slemme som alt det jeg har læst om dem og hvem ved det kan komme til at stå 3-0 til mig. San Francisco here I come.

View
Seattle Hongkong tur retur

Log :
Jeg vil prøve at fortælle hvad der er sket de sidste par dage, ja det er ca. 8, men hvem tæller.
Det ville ikke give nogen mening hvis jeg ikke starter lidt før ca. 30 dage før.
Jeg blev ringet op af min ven Djengo der skulle bruge en hånd mere til at finde en mager der havde kidnappet 2 små piger. Han ville have mig til Detroit hurtigt. I Detroit mødte jeg en mand som Djengo kendte og det var ham vi skulle arbejde for. Jeg arbejder ikke rigtigt i den del af verden, så jeg lod Djengo føre ordet. De ting jeg har lavet med Djengo har ikke været på den møde, jeg er trods alt bare paranomal jæger og da denne mager, Spade, fortalte mig at jeg var en eller anden form for portal nøgle, men det vil sige at jeg vel skal jage mig selv, for nu er jeg vel paranormal eller noget, men han havde ret og ved at jeg spiste noget orichalcum og hans 12 timers ritual fik vi åbnet en portal til en anden verden, jeg tror med nogle forsøg ville man kunne komme uden om det der orichalcum, men kan jeg tænke på senere. I den anden verden skete der en masse ting, men det er ikke vigtigt lige nu, det vigtige er at vi fandt ham mageren vi søgte og de 2 små piger i live og den mager lever ikke mere det kan man godt sige takket være Spade og hvis der er nogen der vil vide hvordan det hele skete så har jeg det på film, det kan jo være det bliver brugbart på et tidspunkt. Nå men vi fandt en telefon på ham mageren og den prøvede Djengo og jeg at finde en ejer til, hvilket fik os til NY. vi lavet en del overvågning af en bagage box som vi havde fundet en telefon i som vores mager telefon ringede op. Ok nu må i altså bæreover med mig. Djengo snakkede med Spade om et muligt job eller noget og Djengo og jeg havde snakket om at vi måske kunne finde ejeren af telefonen og måske den vej igennem få nogle flere penge, så Djengo gik i gang med hans trylleri mens jeg tog på oplevelses tur, hey jeg har ikke været i NY. og kommer det nok heller ikke lige med det samme igen. Fed by, så en masse steder og en musical der hed Django, den var sådan ok, vil jeg sige. Da jeg kom tilbage til hotellet hvor Djengo og jeg boede, fik jeg at vide at vi skulle en tur til Hongkong og vi skulle rejse mere eller mindre med det samme. Vi stoppede i Seattle for at skifte fly, hvor vi skulle mødes med Spade og en eller anden dame han havde taget med. Jeg må sige a Spade har et eller andet kørende for sig, for den dame var nok det mest perfekte jeg havde set i lang tid, eller sagt på en anden måde hun havde ben der gik hele vejen nedefra og op, bryster der var så velformet at kun en mand kunne have drejet dem. Ja hun kunne nemt få en mand til mere eller mindre hvad som helst. Hendes navn er Nova og jeg var lige ved at snakke over mig, så min hjerne hev i nødbremsen og jeg kom til at sige noget pænt om hendes bryster og Djengo blev lidt sur på mig. Turen til Hongkong gik meget godt og da vi kom til vores hotel, havde Spade fundet et sted hvor vi kunne få nogle våben og andet udstyr som vi måske skulle bruge. Jeg fandt en masse ting i den forretning, blandt andet en agte stormtrop hjelm. Jeg ved ikke helt hvad der skete for Djengo og Spade, men jeg tog Nova med ud på indkøb eller d.v.s. hun tog nok mig med på indkøb og jeg vil tro at Djengo lavede hans trylleri i mens. Nå men Spade og Djengo fandt ud af at en mand der arbejde for teleselskabet og det blev til en dags undersøgelse af hans liv og gøremål, hvorefter Djengo lagde en besked på telefonen. Den næste dag kom han og aflyttede den gik ned til metro stationen, satte en besked ned under en bænk og gik. Djengo og Spade prøvede at “tale” med ham men de fandt ud af at han ikke vidste noget, for han var under magisk kontrol.
Den besked han efterlage sig blev hentet af en anden, der også var under magisk kontrol og han tog den til et nyt sted, hvor en tredje tog den og puttede den i en post kasse, som vi opsnappede og fandt en adresse den skulle sendes til i Seattle, så vi sendte den med nogle dages forsinkelse og tog et fly til Seattle.
Tilbage i Seattle fandt vi den adresse som posten skulle sendes til og det var en postkasse ved en nedlagt bygning og vi fandt ud af hvem der kom og hentet post og fandt hans adresse, samtidig fandt vi ud af at han ikke var magisk kontrolleret.
Vi tog ud til hans hus for at go ind og finde ud af om han havde noget som vi kunne bruge af information, men hans kone var i huset sammen med deres 2 børn, så jeg kunne ikke bare snige mig ind og sætte nogle bugs op, så jeg tog hen til huset som politimanden Axel Foley. Jeg kan kun sige at jeg ikke var klar til det der mødte mig inde i huset. Manden var nok ikke så meget til sin kone for hun ville ikke høre på mig, ved mindre jeg ville en tur i kanen med hende, men som altid så er det ikke lige min stil, så jeg fik listet mig uden om, hvilket nok var godt. Så jeg forlod huset, men lige inden havde jeg set hvor posten skulle afleveres. Jeg fortalte det til de andre og Spade kunne fortælle at det var en mægtig blod mager der stod bag det hele og det var den samme blod mager som Spades normale hold havde kæmpet mod, for noget tid siden og han var meget farlig, efter hans mening.
Vi fandt hans kontor, men det var inde bag de trygge mure af et mega corp. og vi kunne ikke gøre noget ved ham mens han var der inde. Vi snakkede en del om hvordan vi kunne få ramt på ham og der var mange semi ting der kom på boret. Jeg kom med forslaget om at vi kunne lægge en, jeg tænkte på mig selv, med en rigtig stor rifle, på en anden bygning, men de mente ikke det var en god løsning. Jeg tror ikke Spade og Djengo rigtig ved hvad en dygtig sniper kan gøre med den rigtige kugle. Jeg tror måske jeg skal snakke med Djengo på et tidspunkt og fortælle ham lidt om nogle af de ting, han er trods alt nok mig eneste ven. Nå men mens vi sad og snakkede om det fandt vi ud af at han havde et møde ved en restaurant i det pæne natur område nord for DT. og efter noget snakken frem og tilbage blev Spade, Djengo og Nova enige om at vi skulle skyde ham når han kom til mødet og jeg kunne ikke snakke dem fra det, så jeg kiggede på området og fandt et rigtig godt sniper spot og tog der op, noget tid før de andre. Blod mageren kom og Spades ordre kom skyd, hvilket vi alle sammen gjorde. Djengo løb hen til bilen og tog det der var inde i den. Derefter forlod de 3 stedet mens jeg blev tilbage og sikrede området og fjernede spor af at vi havde været der. En gang imellem kan jeg kun sige at ikke alle er lige professionelle. Ja ja det er jo heller ikke alle der har min gode barndom eller har set så mange film som jeg har. Efter vi var kommet væk fra området og der var gået nogle timer kontaktet Nova mig og ville høre om jeg stadigvæk var der. Vi blev enige om at tage en tur i byen og hvad kan jeg sige andet end jeg blev meget ful.
Jeg ved ikke hvad fremtiden vil bringe, men jeg kan kun sige at efter vores bytur og en lang snak dagen efter er mit syn på Nova blevet meget mere end det at hun har en pæn krop, så jeg tænker at jeg vil prøve at snakke noget mere med hende og hvem ved måske kan der komme et venskab ud af det, nå ja hun fortalte mig også at hun er en portal nøgle ligesom mig og at hendes kæreste / mand havde lavet hende om fra trold til menneske, så han må være utrolig mægtig. Slut for denne log.
ps prøve at finde et sikkert sted at udføre nogle forsøg.

View
Et blodigt opgør… (over stok og sten part II)

Kan se at Spade giver sin fortælling i et lidt subjektivt syn, og tilsyneladende havde glemt at jeg også var med, så jeg vil nu prøve at fortsætte i et mere objektivt syn på hvad der skete.

Ja, Frank var ikke meget for at sluge mønten, men med Jell-O (tilsat lidt lokalbedøvende middel – sorry Frank, men var for dit eget bedste) gled den da ned. Men ja, det var interessant at skulle krydse grænsen til denne nye verden. Meget svært at overbevise sig selv om at det er muligt (hvorfor det nok også tog os et par forsøg). Men vi kom da igennem, og som Spade rigtigt fortæller, fandt vi spor efter Russel og en vogn eller en kærre, der tilsyneladende havde mødt ham i denne nye verden.

Efter at have fulgt sporene en halv dags tid, kom vi til det der mest af alt mindede om en farm eller gård, taget ud af en gammel western film. Vi beslutter os for at undersøge hvem der bor der, for nu at finde ud af hvem (eller hvad) der går for normale beboere i denne verden, samt om de skulle have set Russel komme forbi. Djengo banker på gården, hvor en mand åbner. Herefter er det lidt forvirrende, personen bliver øjensynligt bange (måske han aldrig har set en ork), og forsøger at smække døren. Djengo forhindrer dette et, og manden flygter, – hvorefter Djengo gør kort proces og skyder ham i ryggen (dog med LL ammunition). Mandens kone og børn (formoder jeg), flygter til laden hvor de låser sig inde. Så alt i alt en rigtig god introduktion til den lokale befolkning, ingen døde…

Den verden vi var kommet til, så ud til at være i en periode tilsvarende midt i middelalderen. Lokalbefolkningen var indisk/mellemøstlig udseende, dog at der også var personer med blå øjne. Den lokale dialekt mindede om en afart af germansk og gallisk, så det tog lidt tid førend vi kunne kommunikere ordentligt. Som en sidenote er det rigtig interessant at se hvordan den germanske sprogstamme ser ud til at være universel gældende for intelligent liv. Her i en anden verden i en anden tid, er det fuldstændigt uafhængigt opstået. Samtidigt har Spade tidligere fortalt at de i en anden verden – som var lang mere teknologisk udviklet – talte en dialekt der mindede om en blanding af engelsk og kinesisk. Nå men tilbage til fortællingen…

Efter at have fået lidt mere styr på situationen, og få manden på benene igen, lykkedes det os at overbevise manden om at vi ikke ville dem noget ondt, men blot søgte nattely og informationer om Russel. Familien havde ikke set ham, men manden accepterede at spørge i den nærliggende by (Djengo overtalte ham på bedste ork-vis: ”hvis du overvejer ikke at komme tilbage, eller at fortælle folk i byen hvem vi er, så tænk på din kone og børn…”). Det viste sig at Russel havde været forbi dagen før, og efter at have provianteret var fortsat mod syd.

Så vi samlede udrustningen og satte kursen mod syd. De næste dage kom vi forbi nogle flere byer, og generelt lod vi Djengo gå derind (vi fandt ud af at orker, trolde og elvere også eksisterede her) og høre om Russel havde været forbi, samt om det var muligt at købe heste eller andre ride/pakdyr. Heste var åbenbart en værdifuld vare, og det var kun Greven i området der havde så mange at der kunne sælges af dem (og hans by var vi ikke kommet til). Så vi fortsatte ufortrødent i Ilmarch i håbet om at indhente Russel. Efter ca.5 dage kom vi til en større by, hvor Spade fandt Russel ved brug af magi. Spade tog herefter kontakt til det lokale tempel, og fortalte at vi var udsendt af loven fra syd, og jagtede denne onde troldmand (ja magi eksisterede og var velkendt her), der havde kidnappet to små piger. Vi fik lov til at udøve magi på kirkens vegne (dog ikke på kongens jorde). Spade og Frank fandt frem til det hus som Russel havde benyttet, og aflagde dette et besøg. Huset var ikke et normalt hus, men nærmere indrettet som et lille fængsel. Der var to hyrede vagter og den ene søster blev holdt fanget. Spade og Frank udspurgte vagterne, (Spade havde ved magi uskadeliggjort dem) og fandt ud af at Russel havde taget den anden pige til en by med båd dagen før. Så tilbage til kirken, høre om de kunne hjælpe med transport til denne by, samt om muligt sende besked til kirken der om at vi ville komme.

På selve sejlturen skete der ikke meget, om end, det lykkedes os næsten at indhente Russel. Således kunne vi fra indsejlingen til byen se Russel med følge gå fra borde. Spade forlod sin krop, og fulgte efter dem, og fandt derved frem til deres tilflugtssted.

Nu var det så at vi (Spade)tænkte at det ville være godt med lidt hjælp, og derfor blev kirken lidt mere involveret. De lovede at komme med en gruppe tempelriddere (hvad de så end er værd), men der ville gå en time. Så Spade, nok grundet bange anelser om Russel, valgte at vi skulle slå til hurtigst muligt, og så måtte tempelridderne komme når de kom. Frank der er sendt i forvejen, har opdaget at huset er overvåget af ”lokale”. Efter alle er kommet på plads, Spade og Djengo på forsiden, og Frank og undertegnede på bagsiden, gøres der kort proces med de ”lokale” (rolig, rolig, – de får kun lidt fødder i hovedet og hænder i skridtet…). Herefter bryder vi samtidig hoveddør og bagdør ned… troede vi. Det viste sig at endnu engang er der tale om et fort forklædt som hus. Så Spade løfter Djengo op i luften og han braser ind af vinduet på første sal, mens Frank bruger sit ”lyssværd” og begynder at smelte låsen på bagdøren. Spade løfter sig selv op, og da de er kommet ind lyder et ’lille puf’ – det ser ud til at disse middelaldervagter har granater…

Nå, men Spade lader sig ikke ryste af lidt granater, så han løber lige i retningen af hvor de kom, og bruger magi (igen – tror ikke Spade ved hvordan man bruger en god gammeldags pistol eller riffel) til at uskadeliggøre dem. I mellemtiden har Frank fået smeltet låsen og han og jeg stormer underetagen… (det lyder godt). Spade har imidlertid fundet ud af at alle levende individer (herunder Russel og pigen), er i det centrale rum i bygningen.

Vi samles uden for døren til rummet, og gør klar til at storme det…

Frank åbner døren – Lig kommer flyvende ud af døren – Spade kaster magi – Alle undtagen Russel og pigen falder om i rummet – Jeg skyder Russel – Djengo fyrer løs på Russel og løber ind i rummet – Lyn gnistrer om Spade – Spade kaster magi – Russel falder om…

Så ca. 2½ sek. efter Frank har åbnet døren, skaber vi overblik over situationen (Jeg ved det, vi er blevet gamle og langsomme). Det er synligt at der har været gang i noget blodmagi. Der er en søjle af blod op ad væggen, hvor blodet løber i en stadig strøm rundt om en person der er inde i det. Vi får taget pigen ud af rummet, og Spade uskadeliggør Russel (af hensyn til børn og svagelige sjæle undlader jeg beskrivelse). Blodet løber til vores forundring ind i ritualet, – så hvem driver det, er det Russel, en anden, eller er det drevet af det blod der er til stede?

Efter at have undersøgt ligene lidt mere, finder Djengo en bog, hvor forskellige blodritualer er beskrevet. Vi formoder at der er tale om et ritual hvor sjæle kan overføres fra en krop til en anden, eller at personer kan genoplives. For at afbryde ritualet forsøger Spade (med magi) at flytte personen inde i blodet ud. Noget af blodet fra ritualet løber ind i kroppen på denne person og han vågner. Spade forsøger hernæst at tage liget (det der fløj ud af døren) og lægge det ind og herefter tage det ud igen. Samme resultat, liget vågner, og der forsvinder bold fra søjlen. Spade gentager nu med flere lig, indtil der ikke er mere blod*.

Imens dette sker, har jeg taget pigen tilbage til templet, og fundet ud af at byvagten har omringet stedet to-tre gader væk, og alle beboere er blevet evakueret. Så Spade, Frank og Djengo venter på tempelridderne, førend de forlader huset. Tempelridderne brænder huset med ”hellig ild” (en form for rituel magi) og eskorterer os til templet. Job done – nu skal vi så bare hjem igen…

Vi tager ca. tre dage ud i ødemarken (hvilket her bare var en større lund mellem en masse marker) og Spade gennemfører ritualet for at åbne portalen. Desværre for Frank havde vi ikke noget Jell-O (husk pulver i fremtiden, – pebermynte (den grønne)), men Frank fik den ned efter et par forsøg…

The rest is business as usual, – deliver the news, get paid and go home…

Og husk, dette er min objektive fortælling i en verden hvor der kun er én sandhed, – en for hver af os…

”DOC”

*NOTE: Spørg Spade hvordan de genoplivede havde det efterfølgende.

View
Over stok og sten

Der er sket meget i de sidste måneder siden de andre brød ind hos DociCorp. På grund af min efterforskning af Desmond Miles og hans følge havde jeg ikke mulighed for at være med inde hos DociCorp og ved derfor ikke præcis, hvad der er sket derinde. Det må dog have været noget temmelig slemt eftersom både Mike og Hood har trukket sig lidt tilbage. Hood dukker nok op igen på et tidspunkt, men det virker som om Mike har valgt at gå på pension.

I de efterfølgende måneder var der ikke meget andet end surt slidt, masser af dead ends og træning, træning, træning. Siden min initiering i Mike og Stings magiske gruppe er der virkelig kommet skred i min udvikling indenfor magiens verden. Men det er et sidespring i forhold til at dokumentere de sidste dages hændelser.

Det første rigtige spor, vi i rigtig lang tid har fundet i sagen om Miles, har sendt os på noget af en tur. Det hele startede med, at navnet Warren Russel dukkede op. Han er en kemi- og elektroingeniør fra MIT, men skulle også have lavet en del magiske eksperimenter. Han burde for tiden været forsvundet, men en af mine kontakter fortalte mig, at han var blevet fanget på et traffikkamera i Detroit. Det var ikke mange timer siden, billedet af ham var blevet taget, så der var god mulighed for at kunne finde ham dernede, og jeg satte derfor en masse ressourcer ind på at få ham fundet. Der kom forholdsvis hurtigt informationer om den bil, Russel havde kørt i. Den var lejet i Detroit i to dage, så det virkede som om han ville være der i hvert fald de næste 24 timer. Gode nyheder, for det betød, at der burde være mulighed for at få fat i ham.

En ekstra motivation (ikke at vi behøvede det) var, at Russel efter sigende skulle være blevet set med to børn. Det fik mig til at tro, at han også var i gang med de samme ubehagelige forsøg, som Miles, DociCorp og de andre var involveret i: døde børn, der genopstår og bliver brugt til jeg-ved-ikke-hvad.

Et hurtigt tjek med resten af SafeBox gruppen bekræftede, at de ikke var friske på en smuttur østpå, så jeg var nødt til at finde anden backup. Det var heldigvis ikke det store problem, for jeg har nogle gange gennem de sidste år arbejdet sammen med en dygtig bounty hunter ved navn Djengo, og han var heldigvis tilgængelig med kort varsel.

Her bør jeg måske indskyde en kort bemærkning om mit arbejdsforhold med Djengo. Det er rigtigt, at vi har arbejdet sammen, men de første gange, vi mødtes, var det kun ham, der arbejdede, hvorimod jeg, tjah… jeg gjorde mit bedste for ikke at blive fundet af Djengos arbejdsgivere. Det var vist noget med nogen nærtagende kasinoejere, der ikke troede på mig, da jeg fortalte, at de nok skulle få deres penge tilbage. Jeg tror det lykkedes Djengo at finde mig en 3-4 gange i løbet af nogle år. Og på en særdeles lang køretur, vi havde sammen, fik vi snakket lidt frem og tilbage om tingene. Han afleverede mig desværre stadig til sine arbejdsgivere, men alt i alt fik vi et ret godt indtryk af hinanden, så vi blev enige om at udveksle kontaktinformationer til fremtidigt brug.

Djengo var som sagt med på at arrangere en tur til Detroit og kendte nogle folk, der kunne få mig skudt afsted med den underjordiske tunnelbane, der normalt bruges til fragt. Mens jeg var på vej ville han og hans makker sætte kurs mod Detroit, så vi kunne mødes der næste morgen.

I Detroit mødtes vi på en diner for at udveksler informationer og jeg fik hilst på Djengos makker. En ung mand ved navn Frank. Selvom jeg ikke var klar over det, da vi mødtes, ville Frank komme til at spille en meget vigtig rolle, ikke blot i jagten på Russel, men også senere. Som jeg opdagede senere på dagen havde Frank nemlig nogen helt unikke, magiske evner. Men mere om det senere…

Da vi havde fået tanket op på kaffe og donuts tog vi hen til det motel, hvor Russel boede. Hans motelværelse var beskyttet af en magisk ward, så jeg kunne ikke umiddelbart komme ind og undersøge tingene nærmere uden, at han fandt ud af, at der havde været nogen.

(Og her mangler jeg så noget hukommelse… der var vist noget med, at vi fulgte efter ham et eller andet sted hen, hvor Spade lavede astral projection og de andre kørte? og vi fandt vist fra nyhederne ud af, at Russel havde kidnappet en eller anden families datter?)

Tilbage på motellet kunne vi se, at Russels bil var parkeret på parkeringspladsen, så vi gjorde og det behageligt i bilen og gjorde os klar til at vente og overvåge. Vi holdt værelset under opsyn i et stykke tid, indtil der skete noget interessant: den magiske ward forsvandt.

Da der nu var fri adgang til værelset kunne vi komme ind og se, hvad han havde lavet. Det, vi så, gjorde mig nervøs: der var ingen personer i rummet, men tilgengæld var der rester af en magisk cirkel på gulvet. På grund af vores overvågning var jeg helt sikker på, at Russel ikke kunne have forladt værelset uden, vi havde opdaget det. Så han måtte være forsvundet på en anden måde. Et ekstra tjek af cirkelen bekræftede mine bange anelser: det var en portalcirkel! Heldigvis var den dog ikke mere ødelagt end, at jeg kunne se den rune, der var brugt som destination.

Nu var tingene blevet komplicerede: Russel var stukket af i en anden verden og jeg arbejdede sammen med to personer, der ikke kendte til portaler, Det Store Onde og vores kamp for at holde verden bare nogenlunde anstændig.

Skulle jeg fortælle dem, præcis hvad der var sket?

Skulle jeg prøve at få aktiveret SafeBox gruppen?

Skulle jeg bare lade Russel stikke af med børnene?

Svaret på det sidste spørgsmål var et rungende NEJ! Og resten af SafeBox gruppen vidste jeg jo ikke var klar på at lege med. Så der var kun en ting at gøre. Jeg måtte indvie de to andre i, hvordan verden i virkeligheden fungerer, og så måtte vi finde et sted, hvor vi kunne åbne en portal. Og det kunne kun gå for langsomt.

Lang historie kort: de andre troede først ikke på mig, da jeg fortalte dem om vores rejser til andre verdener. Selv ikke med hjælp fra filmene troede de helt på mig. Og da jeg fortalte, at Franks astrale mønster havde mange af de samme egenskaber som en portalnøgle, jeg tidligere havde arbejdet sammen med, var jeg vist kortvarigt lige ved at blive sendt på den lukkede afdeling af dem. Heldigvis var de dog friske på at gøre et forsøg på at få åbnet en portal. Dels for at kunne finde Russel, men også fordi de, hvis nu det lykkedes, faktisk var nysgerrige efter at se en anden verden.

På kort tid fik vi hyret en lagerrum, der var stort nok til, at vi kunne køre Franks Jeep derind og mens jeg gik i gang med forberedelserne til portalritualet, tog de andre ud og købte ind. De fulgte heldigvis mit råd og fik rigeligt med myggebalsam, vatpinde, klortabletter og alle de andre ting, der er gode at have med ind i en anden verden.

For første gang i mit liv lavede jeg helt på egen hånd en portal. Det gik heldigvis uden større problemer. Det eneste egentlige problem var, da Frank skulle spise en orichalcum mønt. Han var ikke meget for det, men ved hjælp af lidt grøn Jell-O fik han den klemt ned og portalen åbnede sig.

Synet fik vist fjernet den sidste rest af tvivl i Djengo og Franks sind: der findes virkelig andre verdener! Og vi kan rejse i mellem dem!

Eller mere præcist: man kan rejse mellem dem, hvis man får styr nok på sit hovede til, at man kan gå gennem portalen og over i den anden verden… og ikke ind i væggen.

Den verden, vi kom ud i var ved første øjekast ganske behagelig. Tempereret klima, et frodigt område med masser af græs, træer og så videre. Djengo kiggede efter spor af Russel og fandt ganske rigtig både hans og børnenes spor. Djengo fandt også et andet sæt fodspor. Der var tydeligvis en person, der havde ventet på Russel på denne side af portalen. Der var spor efter en eller anden form for hestetrukken vogn eller kærre, så vi havde travlt med at komme afsted, hvis vi skulle nå at indhente dem.

Vi lavede lidt hurtigt rekognosering og fandt tæt på os både en stenbygning og en vej, der ledte hen til bygningen. Efter en hurtig diskussion valgte vi dog ikke at tage ned til bygningen, fordi sporene efter Russels gruppe gik i den anden retning.

Og her kommer et lille fif, som jeg lærte i sin tid af Mike: standardudstyr på portalrejser bør altid inkludere en pressening, der er stor nok til, at gruppen og deres udstyr kan være på den.

Abrakadabra! Levitate!

Og så gik det i fuld fart over stok og sten i jagten på Russel og de forsvundne børn.

View
Seattle igen.

Efter at vi var landet i Afrika, og Ami var blevet slukket, kontaktede vi Kofstein via det astrale plan.
Efter noget ventetid blev vi samlet op i af hans fly og fløjet til Østrig, det var en lang og søvnrig flyvetur.

Vi ankom til ørneborgen, og blev indlogeret, det sted giver mig kuldegysninger, kælderen er for skummel, og sidst vi var der gik det helt galt.
Dagen efter vi var ankommet begyndte vi alle at få det dårligt, Mike og jeg klarede det fit nok, det var bare en smule snue, men Spade var dårlig, og Nova var lige til hundene, en af tjenerne fik det også dårligt, vi blev enige om med Kofstein om at sætte den fløj vi var indlogeret i, i karantæne, vi ville være sikre på at vi ikke tog gaver med fra Alfa city.
Efter nogle dage var vi alle kommet oven på, Kofstein tilbød at købe alle de ting vi havde med fra den anden verden til en pæn sum penge, det accepterede vi, vi ville alligevel ikke være i stand til at sælge det i Seattle uden at tiltrække al for meget opmærksomhed fra de forkerte organisationer.

Med bank kontoen tanket godt op, kom vi tilbage til Seattle, hvor vi kunne konstatere at alle hjem på nær Spades ver blevet pakket sammen i Safe-Box, og min familie havde valgt at forlade mig.

Sting havde sørget for det praktiske i forbindelse med at pakke huse sammen.
Vi besluttede os for at lukke Safe-Box og flytte til et mere øde sted i Puyallup.
Da vi så SNN opdagede vi at en grav ved siden af Olgas grav var blevet gravet op og var tom.
Dette vakte vores opmærksomhed.

Jeg vi undersøgte lidt nærmere, og Abstergo var villige til at betale penge for at vi kiggede lidt nærmere på det.
Da vi undersøgte det nærmere kunne vi konstatere at graven tilhørende en Jack Hardigan var tom, men at han lå i Olgas grav, og han havde ikke ligget der i 3 måneder som hans dødsattest sagde.

Da vi togu blødprøver kunne vi konstatere at han var nylig afdød.
Jack var forhenværende CTO i et medicinalfirma kaldet Doci Corporation, og var også medejer af et beton firma i Seattle, i starten var vi interesserede i beton firmaet, da Jack var begravet i beton og ikke jord.

Vi var bogstavligt under jorden og undersøge hans grav.

Vi sendte nogle betonprøver til nogle firmaer og noget at Jacks blod til et laboratorium for at finde ud af hvad for noget beton det var og om det var Jack, det var det, men betonen kunne ikke identificeres som en kendt type. Vi fandt dog ud af at den formegentlig kom fra hans eget firma, under påskud af at vi var føderale agenter fik vi mere eller mindre fuld adgang til beton firmaet, deres chef ingeniør ville undersøge det for os, und mente at det var deres letvægts og åndbare beton og hun ville vende tilbage med svar når hun kunne bekræfte det, men hun vendte aldrig tilbage.
Dagen før havde jeg fundet ud af at jeg var dørsælger, da jeg havde prøvet at få aftalt et møde med Vivian Hardigan, for at få mere historie om Jack, så vi måtte finde på en anden plan for at snakke med hende.

Jeg ringede til hende og udgav mig som agent Johnson, hvorefter hun indvilgede i et møde inden kl. 1430 fordi hun skulle til Hawaii, vi havde hendes lejlighed under observation, og opdagede at hun stak hjemmefra med børnene, næsten øjeblikkeligt efter at vi havde lagt på, før dette havde Mike kigget astralt i hendes lejlighed og lagt mærke til at hun havde en kuffert for meget, og fundet et billede at Advokaten, Jack Hardigan og Desmond Milles på fisketur.

Vi stoppede hende på motorvejen, Doktoren og jeg, tog en snak med hende, hun sagde at hun skulle rejse med hendes bror, hvilke vi mistænkte ikke passede, men vi holdt facaden og lod hende gå , Sting kaprede efterfølgende taxien hun var med for at få sandheden frem , men forhøret blev spoleret af nogle hyrede bodyguards hun havde entreret med for at hun skulle komme sikkert frem til sin flyver, under kampen, blev Vivian og hendes børn desværre ofre af omstændighederne, så der kunne vi ikke få mere information, Doktor Jack fik en af de hyrede bodyguards under behandling altså læge behandling, men han kunne ikke sige andet end de var hyret til at passe på dem fra punkt A til B.

Om natten blev børnene stjålet fra lighuset, det var Hardigans advokat der havde taget dem, han var tydeligvis andet end advokat.

Chef ingeniøren på beton fabrikken fandt vi død, pladsformanden nåede at stikke af inden vi fik fat i ham, men vi mistænkte at han bare var hyret til jobbet, advokaten stod nok bag, vi undersøgte det vi skulle og overlod resten til myndighederne, som vi nu lavede en skygge efterforskning for. En whistleblower fra Doci havde skrevet noget at der foregik noget forfærdeligt i firmaet og det måtte stoppes, de havde betalt os 10k for at kigge på det fordi de ikke havde noget konkret at gå efter.

Vi kontaktede whistlebloweren, en sød kvinde i tyverne, jeg snakkede med hende som agent, der var forklædt som pizzabud, det virkede som om hendes hukommelse var blevet ændret, jeg inviterede hende på kaffe på del lokale cafe, hun indvilgede, og de andre stødte til, hun var lidt svær a komme ind på – se kvinde i en ordbog, det står sikkert på side 10000000 hvorfor. Så vi valgte at tage hende med mod hendes vilje.

Hun blev kørt til Mikes dækadresse, hvor vi satte hende ind i hvad der nok var sket, og hun indvilgede i at lade Mike læse hendes hukommelse, Mike kunne se at den var blevet ændret, og at Advokaten var tilstede da det skete, hun var gået ind af en forkert dør på sit arbejde og havde set en portal åbning hvor der var ”spøgelser”, fangede sjæle der blev brugt til at lave et medikament, som vi mistænker at kunne give døde liv igen. Efterfølgende blev hendes hukommelse ændret igen så hun ikke kunne huske sin de-tour og vores møde, dette var for hendes egen sikkerhed.

Advokaten var nu yderst interessant, og vi besluttede os for at besøge ham, jeg informerede Peter, min kilde hos myndighederne om vores fund, og han satte det store apparat i gang, så de kunne være klar når vi fandt ”the smoking gun”.
Vi besøgte Advokatens hjem, han var ikke hjemme, det gik desværre ud over hans tjenste folk, det var vel hvad der ventede dem, så de arbejder for sådan en mand, det kostede dem livet, efterfølgende valgte vi at brænde huset for at efterlade så få spor som muligt. Det lykkedes os at komme væk med Mikes hjælp uden at tiltrække os politiets opmærksomhed.

Vi lavede efterfølgende en observation på hans kontor, under påskud af at være service folk der skulle kigge på den lift der pudser vinduer på et højhus, vi fik hvad vi skulle ha, og fandt ud af at der skulle komme em leverance til Doci kl. 22 samme aften, noget der efter sigende skulle virke godt på børn, før vi måtte bilde nogle sikkerhedsvagter ind at vi havde serviceret denne lift i stedet for den i nabo bygningen, vi besluttede os for at slå til på Doci omkring kl. 22, vi ville malke deres lukkede systemer for informationer og derefter agere ud fra de informationer vi fik fat i, så opgaven var at komme ind, få etableret et uplink, hhv til FBI og et til vores decker, billeder til FBI så de kunne rykke ind og beslaglække de ulovlige ting og informationer til os så vi vidste præcis hvad de lavede, hvem vi skulle jage og om det kunne føre os til Desmond Milles der er øverste mål på vores liste fra Abstergo.

Myndighederne blev varslet, min decker modtog hasteopgaven og var klat til at vi uplinkede, vi gik ind, og det gik ret stærkt ind i bygningen, efter en kort ildkamp på en trappe kom vi hen til det laboratorie vi skulle ind i, der hvor portalen var, døren var sikret, så vi satte en ladning på den, samtidigt kunne Sting fornemme at der var en troldmand på den anden side af en branddør 15 meter væk, så vi valgte at kaste 2 graneter ned af gangen samtidig med at vi detonerede ladningen, sekundet efter var Jack, Sting og jeg omklamret af luft elementer, vi kæmpede hårdt, men få sekunder efter sortnede det for mig…

Ugens citat: Mike Hawkins: ”Jeg kan godt forstå hvordan Nova har det engang i mellem?” i forbindelse med at vi snakkede om Jack Hardigans aktieposter.

View
Home

Efter vores lille kamp på lvl 4, fik vi mere eller mindre kontrol med bunker Zeta eller hvad den nu hed og vi kunne så småt begynde at kalde den for vores hjem. Jeg sendte Jane, Hood og Spade sammen med Ami ned til læge området, for at hun kunne komme i gang med de undersøgelser hun skulle have lavet. Nova og jeg begyndte at undersøge basen vider op, mod kontrol tårnet. Vi kunne efter lidt tid høre fra Hood og Spade at de havde kontakt med nogle lang ansigter, men som de selv sagde så havde de ikke brug for hjælp. Nova og jeg stødte på en mindre horde på lvl 2, som blev ned kæmpede efter noget tid. Ami fandt ud af det hun manglede og begyndte at lave det. Vi andre undersøgte resten af basen så den var sikker for lang ansigter og AI’er. Vi begyndte også at gøre basen mere sikker for folk, AI’er, lang ansigter, der ville prøve at komme ind i basen. Da Ami havde fået det bedre begyndte hun, sammen men Hood at lave den portal ting der laver orme huller og efter en 2 ugers tid i bunkeren fik vi et stabilt orme hul og det var i vores verden. Jeg glemte lige at sige at vi havde jo kigget rundt i bunkeren og da det jo var en militær bunker så fandt vi en masse udstyr og energi celler, samt våben og vi fik rigtigt meget med os hjem. Ja nu siger jeg godt nok hjem, men hvad jeg mener er vi kom til jorden men var et eller andet sted i central Afrika uden nogen form for telefon eller noget til at kontakte folk, så det var en tur til det Astrale plan og så en løbetur til Seattle finde Sting og få han til at ringe til Kofstein og få ham til at sende et fly ned til os, så en tur tilbage for at finde ud af om Spade havde fundet ud af hvor vi var og derefter tilbage til Sting så han kunne fortælle Kofstien det og så kom vi hjem eller det vil sige nej. Kofstein ville gerne have os med til Østrig på hans slot der for at høre hvad der var sket og alt det der, men det fik han ikke lov til at høre før vi alle havde fået en godt bad god mad og en rigtig seng at sove i. Så kunne det jo være at du troede at der ikke skete så meget mere, men der var jo lige nogle små ting som jeg ikke lige kom ind på. Den smukkeste farvel sene mellem Spade og Jane hvor Jane var lige ved at overtale Spade til at blive eller komme med til jorden. Hood der bestemte sig for at få en tur i E-tanken og få alt hans Cyberware fjernet og ny har en ung og frisk krop, med et patten der ser helt forket ud, men hvad jeg skal nok være den sidste til at sige noget, jeg har jo lavet Nova og når vi så snakker om Nova, så var der jo den hygge tur jeg tog hende på til de “smukke” marker de havde på 13 og 14 tror jeg. Men vi er ikke færdige, for vi mødte en flok lang ansigter mere dog var der rigtig mange denne gang tror en 400 – 500 og ja jeg ved ikke helt hvad der skete men jeg blev væltet og kunne til sidst ikke røre mig så Nova Spade og Hood må have klaret resten dog skal jeg sige at vi havde store kamp rustninger på så de kunne ikke skade os og nu slutter vi, men nej der er en lille ting mere som skal med og jeg tror Web ville blive glad, for som vi stod der i Afrika og snakkede med Ami gik Nova om bag hende og stille og roligt skød hende i hoved, jeg må sige der kom en lille tåre i mit hjerte, for jeg er ved at tro at hun er ved at forstå at man nogle gange bare bliver nød til at gøre det der skal til. Men her vil jeg også sige godnat for der er stadigvæk langt hjem til Seattle.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.