Sting

Sting en is kold dræber som prøver at få et liv

Description:

2069
Sting er 178cm høj og meget veltrænet måske lidt mere end før og noget tynder ind før, hans hår er nu halvt langt hår som lige, er for kort, til at man kan sætte det i en hestehale, han har fået lavet sit øre og har ingen tatoveringer tilbage, han har fået lavet nogle få små kosmidiste forandringer i sit angsigt, men ikke noget ændre hans udsene mærkandt, han klæder sig nu i finer tøj, skjorte, vest og longcoate, han har stadig væk sit kors om halsen.

før 2068
før i tiden, var hen helt skaldede, men efter hans tur i brumen lod han sit hår gro til han havde et kort, sort hår, hans øjne er brune øjne, han startede på at få fjernet nogle af sine tatoveringer efter han var kommet ud igen, men havde nogle få tatoveringer tilbage fra sin tid i bandemilijøet. han klæderte sig normalt i bikerstøvler eller militærstølver mørke bukser i kraftigt stof og en duster udover en t-shirt. Om halsen hænger hans alt så tro faste sølvkors.

Bio:

Da jeg var mindre fik jeg alt fortalt at jeg blev født på en søndag morgen, og at det var det smukkeste som min mor havde oplevet……. Fakta er at min mor lyver meget og hvis hun stadig lever er er hun nok i en dyb nakorus eller også ude at tjene penge til det… og jeg blev født fortideligt en mandag nat, fordi hun fik bank af en kunde.
Min jordmor var en tilfældig taxachauffør som bragte os til St. Maria stiften.

Jeg er ikke ene barn, min mor fik min store bror josé et par år før mig og året efter mig fik jeg en søster Daniella, Selv blev jeg døbt Jim Garcia og nej vi har ikke samme far.

Jeg er opvokset i den ”pæne” del af Redmond,, men det var også her min mor arbejde, og hun tog gerne arbejde med hjem, og når hun ikke arbejde lå hun normal i dyb rus, hvordan vi overlevede ved jeg ikke men da jeg blev omkring de 5 var det mest min store bror som passede mig og min søster.

Han var ca 7 på det tidspunkt og skaffede penge ved at transporter pakker for The Diablos, den lokale bande, da jeg selv blev 7 år over tog jeg denne opgave, mens jeg prøve at få min skole gang til at funger hvilke jeg ikke var så god til.

Sådan gik ca to år, nok de bedste, jeg kan huske fra min barndom, for vi mangle ikke rigtigt noget jeg og min bror tjente penge ved at løbe med pakker eller være vagter osv. det var også i den tid jeg mødte Dust en ældre gade shaman, de fleste kendte til ham og vi havde det med at lave sjov med ham, men en dag, da jeg gik alene fik han fat i mig, shit! jeg blev bange og jeg huske jeg var ved at skyde mig selv i foden i et forsøg på at få fat i min pistol, men før jeg viste af det var jeg rolig og fandt mig selv sidde i en behagelig stol, med en kop te i hånden, fuck det var underligt!! men også på en måde ret fedt, han sad længe og talte om magiens veje og menneskes væsen og en masse andet jeg ikke huske, men det jeg virkelig fik fat i var ”Jeg kan se at du besidder, en magisk aura, hvilken betyder at du har muligheder foran dig som mange kun drømmer om”.
Med de ord var jeg solgt, og det kunne godt være jeg ikke kunne passe min skole men jeg var en hyppig gæst hos Dust, som lærte mig mange ting om magien og dens muligheder.

Det skulle jo ske en dag, jeg var næsten 11 nu og mit første rigtige kill, mmmh det var fedt jeg havde fået mit gade navn Sting, efter en lidt uheldig kniv kamp, hvor jeg nok var mere heldig i det hele taget at overleve, mit offer slap beder fra det end jeg gjord derfor begyndte folk at kalde mig Sting, hvilke jeg hade dengang.
The Diablos var kommer i strid, med nabo banden og vi var ude for at se om vi kunne få fadt i nogle af dem, jeg var på udkik da jeg fik overraskede en af deres vagter han vel et par år ældre end mig, men jeg viste jeg måtte handle hurtigt så frem med kniven og mmmh varm blod, jeg havde aldrig rigtigt tænkt over det før, men gud hvor er blod smukt, det var en ren åbenbaring da jeg fik ham dolkede ned, det tog lidt længer end jeg havde troet, men da det var gjort fik jeg en følelse af lykke.
Efter den dag starte jeg med at skære eller stikke i ting eller bare snitte lidt i mig selv for at se blod.

Jeg og min bror var gode brødre over for min søster, vi beskyttede hende og vi ved ikke rigtigt hvorfor men vi ville gerne havde at hun skulle få en uddannelse så vi hjalp, hvor vi kunne og vi beskyttede hende.

Min bror blev skudt lige omkring hans 16ene års fødselsdag ved en drive by, det var en støtte gruppe til banden Crimson Crush fuck dem!

The Diablos var små, og ja de ville havde hævn men bange for åben krig, så jeg to sagen i egen hænder jeg viste at de var 4 i bilen og hvor deres gruppe hårte til og folk kan bare ikke holde kæft om sådan noget så det var let nok at finde dem, (nice at havde evner tak Dust!)
Det tog 3 dage at planlæge, men det var det hele være, fik dem alle fire, og det gik kun så let takkede være Dust.

Slev om jeg ikke fortalte om det, gik der snart rygter om at det var mig som havde stået bag drabet på de fire, ok jeg nægte ikke men tog heller ikke æren for det.
Det var nok på grund af det rygte at The Blanco Diablos som The Diablos var støtte gruppe for opsøgte mig.

For at blive indviet skulle jeg nakke en longstare undercover agent som de havde fanget No problem.

Snart blev jeg en from for problem løser, for dem og Kurze lederen af The Blanco Diablos nød mere og mere tillid til mig og mine evner, så han fik nogle at fra karatelet til at oplære mig og det var her jeg fladt for min pisk.

De næste par år gik med at fjerne problemer, så som folk som skylte penge, eller ikke ville betale for beskyttelse, eller bare lukke munden på folk, på to år blev det til en hel del folk, ved ikke hvor mange jeg tæller ikke og hvorfor skulle jeg også det, folks liv for mig var penge den gang, noget som skulle endes i noget smukt fyldt mod blod.

Laura Mareno aldrig har jeg se noget så smukt, første gang jeg så hende viste jeg ikke at hun ville forandre mit liv, men hun var bare endnu en smuk kvinde i området, som vi så efter også Kurze havde et godt øje for hende, han svor at hun skulle blive hans og det var denne ide som var skyld i at jeg lærte hende at kende, jeg fik til opgave at holde øje med hende og fortælle om hun havde en kæreste eller noget og hvis hun havde klare det problem af vejen for ham.

Laura var en guds eget barn, hun passede sine studer var 19 år boede hjemme, hendes far arbejde for et lille firma unde for Redmond og hendes mor var skolelærerinde i den lokale skole.
Hun havde et godt omdømme og hende og hendes familie var troende.

”Ikke i en million år ville hun og Kurze eller mig for den sags skyld, nogle sinde kunne blive til noget fast” var mine tanker

Men alt dette gjord bare Kurze mere interesseret i hende , og startede med at opsøge hende, ikke med meget held, til sidst overvejede han at han bare skulle bortføre hende og gøre hende til hans personlige slave, det ville være nemmer.

Imellem tiden havde jeg fået den vane at befinde mig i det område, når jeg ikke havde andet at lave og det gav mig muligheden for at være hendes rednings mand (en af de gode) den korte historie var at nogle prøvede at overfalde hende, og jeg fik dem på andre tanker, som tak bad jeg om kaffe og hun sagde ok, så den aften sad jeg og fik kaffe i den lokale kirkes cafe, men det gav mig muligheden at, lære hende beder at kende og med den baggrundsviden jeg havde om hende vandt jeg hendes tillid, som efter flere kopper over mange dage blev til kærlighed.

En dag slap Kurze tålmodighed på og han besluttede at nu ville han havde Laura villig eller modvilligt, så jeg og to andre blev sendt ud efter hende. Det var ikke den fedeste tur jeg har haft, men jeg måtte gøre noget, så i min vanlige stil fik jeg ordnet mine to ”venner” og kørte alene hen til hende, her forklarede jeg meget hurtigt for hende hvad Kurze ville og at vi måtte væk fra Redmond nu!

Det var ikke let at overtale hende, men det lykkes til sidst og så var vi på flygte ud at Redmond.

Den næste tid var sær, jeg havde skaffede en god lejlighed til min søster, sidste år uden for Redmond i den sydlige del af Renton.
Her søgte vi til flugt og blev nogle dage, Laura kontaktede sin familie og fik ordnet tingene med dem, ved ikke helt hvad hun fik fortalt dem, men næste gang jeg så dem 2 uger sener var i St Maria kirken, hvor jeg blev gift med Laura, der var præsten, min søster, hendes mor og far det var det, efter en kort ceremoni, var vi ude af redmond igen.

Jeg fik skaffede os en lejlighed i den nordlige del af Auburn, ikke meget at sige om det, det var et hjem og det var hvad mine sidste penge kunne give os.

Jeg prøvede at få et normalt arbejde, ikke så nemt når man ikke har nogle uddannelse, men jeg havde lovede Laura, at jeg ville forlade mit gamle liv og starte på et nyt, det vil sige at vi også gik i kirke om søndagen og så hendes forælder er par gange, hendes far fik skaffede mig et arbejde i en butik (lorte arbejde), og efter et halvt år sammen, blev Laura gravid, jeg så, virkeligt frem til at blive far, jeg ville bare ønske, at jeg havde mere at tilbyde, men det gik endeligt ok og jeg var begyndt at vende mig til et normalt liv.

Det var sent om aften, jeg havde lige afsluttede min ti timers vagt, i butikken og var på jeg hjem, jeg havde lige stået af bussen, to blokke fra hvor vi boede, da en fik en fornemmelse af noget var galt, så jeg begyndte at løbe hjem og da jeg kom frem til vores lejlighedskompleks var der blå blink over det hele, og ud fra hvordan de gik rundt, var det værste over, for de var afslappede og små jokkede osv. med hinanden.

Jeg gik hen til dem, for at komme forbi, det kunne jo være at det ikke havde noget med mig at gøre, lige som jeg kom helt hen til dem, ramte en svag brisen mig, og med den en svag duft, Kurze!
Da strisserne fik øje på mig, næsten på samme tidspunkt, tog fanden ved dem, de træk deres pistoler og fik råbt mig an, nogle gik i dækning andre løb frem, jeg var åbenbart dages mand, ikke at dette var helt ukendt, jeg havde været tilbage holdt før, men denne gang gjorde jeg bare som de sagt ingen smarte bemærkninger, det var lidt svært at modstå men jeg ville bare hjem, så jeg opførte mig pænt, og fandt mig i alle de provokationer og håre skub der fulgte med at blive tilbage holdt.

Det var først da jeg efter 6 timer i forvaring, blev ført ind til forhør, at det gik op for mig at den var virkelig gal, og da de under forhøret viste mig billederne af, min Laura liggende i vores seng, men sit tøj revet i stykker, og med tydelige mærker rundt omkring hendes krop, der var ingen tvivl om hvad der var sket med hende, før de havde skåret halsen over på hende.

En side af mig døde lige der, og det der var tilbage var…Gud var ser hun smuk ud, som hun lå der i vores hvide sengetøj, hvor på der nu havde dannede sig en blodrød blomst med min elsket i centrum, med hendes blege ansigt og hendes røde læber var det næsten et fuld endt billede.
Husker ikke så meget af forhøret, de prøvede at få mig til at tilstå mordet på hende, eller angiv dem der stod bag osv. jeg gav dem ikke meget, og da mine alibier var vandtæte og for en gang skyld også sande, måtte de lade mig gå.

Den dag/nat var jeg i St. Maria stift, jeg talte med præsten, som var så venlig nok til at kontakte Lauras forælder, og de begyndte at ordne hendes begravelse. Jeg høre at den var smuk, var ikke selv til stede, jeg ved, at Kurze havde nogle til at holde udkik efter mig så for fredens skyld jeg blev væk.

Det var Natten d. 25-3-2063, jeg var forbi hendes grav for at ligge en rød rose og sige farvel, og The Blanco Diablos var 2 medlemmer mindre.

Jeg tog fra hendes grav, til Redmond for den nat skulle jeg hævne mig, når jeg tænker over det må Kurze være verdens dummeste person, at gøre mig til sin fjende og så håbe på at vores tilholdsted som jeg kender så godt som nogle anden, ville være det sikreste sted at opholde sig, tja måske.
Igen vil jeg ikke kede jer med digetaljer, der var mange der, som der altid er og tro mig at når alt bliver mørkt, og folk begynder at skrige, og blodet at begynder at flyde er alle sig selv nærmest, jeg viste at panik ville være min ven og det samme for min nonofilament pisk, som havde alt for nemt med at finde eet mål at ramme, ikke alle dødelige, nu og da var det kun en arm eller et ben der blev skåret af det var også lige meget for det var Kurze jeg var efter, da jeg enelige fandt Kurze med sine håndplukkede folk, blev det til ild kamp, ikke min stærke side, men nu var der kun den lille flok og ham tilbage, resten resten var flygtede eller lå omkring os døde eller dødende, lugten af blod lå tungt i luften.

Gud må havde en mening med mig, for jeg fik nedkæmpede Kurzes mænd, og jeg havde ham alene,
og selv om jeg nu var såret, og mit eget blod blande sig i mængden, havde han ikke en chance mod mig, og jeg gav mig god tid, jeg lover at han først døde efter to timer. På det tidspunkt var området fyldt med blå blink, så jeg skyllede min pisk ud i toiltet, gik et par skridt ind i den store salg og overgav mig til min krops smerte og faldt om, mellem alle ligene.

Det næste der skete er næsten til at grine af, jeg blev fængslet og skyndt jeg bare nægte, at kende til hvad der var sket, lige som alle normale bande medlemmer ville gøre, var det eneste de kunde dømme mig på at jeg måtte havde noget med alle de våben, at gøre var på stedt og de stofferne, men da mit finger aftryk ikke var at finde, var det højeste de kunne give mig 2 år.

De næste to år af mit liv, var det de små og simple ting som var en del af min hver dag, jeg viste at jeg havde en dusør på mit liv, så hver dag gik bare ud på at overlevede, og jeg havde tid til at tænke over mit liv, ikke noget ret at tænke over, jeg indså at jeg ikke længer havde et, og at andres liv intet
betød for mig mere, jeg kunne godt selv se at jeg måtte gøre noget, så jeg prøvede at finde nogle værdiger i livet, så jeg startede at bede og læse biblen, og efter 2 mordforsøg melte jeg mig ind i et program som skulle hjælpe en med at komme ud at bandemiljøet, tja hvorfor ik, så efter 1 år og 5 måneder, blev jeg prøveløsladt på grund af god opførelse og plads mangle, da jeg gik ud gennem porten var mit ønske at få et nyt liv, et nyt jeg prøve at starte på en frisk, jeg fik en udslusning lejlighed og endnu et lorte jord som jeg skulle passe, og den næste tid satte min tro på prøve der var masser af fristelser over alt.

Jeg havde nyt min fri hed i ca. 3 mdr. Da jeg mødte denne mand Mike, første tanke om ham var at han var en galning, men han viste sig at være god nok, og da han havde et job som gav flere penge end noget andet jeg havde prøve før, kunne jeg ikke modstå og sagde ja.

Året var 2068
Jeg havde næsten kendt Mike i to år, og i den tid har jeg oplevede ting som normale dødelige ikke ville drømme om kunne ske i deres livs tid, det har også været en tid med mange forandringer først et venskab med Mike, så Kitty og så kom Coredump, Hood, Web og så de andre alt for mange personer, som man skulle tage hensyn til, og som ikke helt forstod mig.

Og så var det med det nye liv, det gik ikke så godt, aldrig har jeg haftså meget blod på mine hænder……. Og det var skyndt, men det var ved at tage overhånd det var ikke kun i arbejde det skete, men også mere og mere nydelsen fra blodet, fra normale folk kun fordi det tjente mig, jeg viste at dette måtte stoppe, det før det ville gå ud over nogle tætter på.

Og det var lige det der var ved at ske en dag efter en rejse til en anden verden, var Kitty blevet såret ikke så meget fysisk, men på det mentale plan, Jeg tog mig af hende, jeg havde jo efter hånden opbygget en del viden om menneske korpen og var blevet ret god til også at lappe folk sammen, men da hun kom til sig selv flippede hun helt ud, som om hun på en måde godt ville havde at jeg skulle ende hendes dage i en smuk sky af blod, måske fordi hun inderst inden viste hvilken misforster af et væsen hun var blevet til..måske, men gud ved hvor meget jeg holdte igen, jeg har flere gange kunne lugte på både Mike og Kitty at de ikke kun er venner, og er Mike var det tætteste på en person jeg vil kalde en ven, så for at ikke at skade Kitty og der ved Mike, måtte jeg flygte væk, og håbe på at finde lidt hjælp.

jeg viste at de sikkert ville prøve at lede efter mig, så gennem min fixer fik jeg kontakt til en decker ved navn HR-20 han var kendt for at lave falske ID osv. og efter at jeg havde givet ham 700.000Y for 3 opgaver, den første var at få det til at se ud som om jeg var taget til Rom, den anden at efter 3 mrd at få fjernet alle efterlysninger på Jim Garcia, og få det til at se ud som om at han var en fri mand igen, sidst at lave en ny ID ved navn Micha’el Glavo den skulle bare være god nok til at rejse på.

Da det var ordne tog jeg hen til en klinik og fik udført nogle optioner (bioware og kosmetik)som jeg havde haft planer om fra langtid siden.

Vejen ud af Seattle var med bil, og så med fly til Italien hvor jeg prøve at søge optagelse Malteser ordren eller Soverign Military Hospitalle Order Of Sant John Of Jerusalem Of Rhades and Of Malta (SMOM)
men nej min mor var sikkeret ikke Nobel, så jeg skulle bevise min værdighed først og så kunne jeg blive håbe på at blive inverteret ind i orden, derfor tog jeg til Afrika, med nogle af ordens medlemmerne, der havde de et felt hospital, som de drev og beskyttede og de kunne altid bruge folk til at hjælpe.

Der i Afrika måtte jeg lære at bruge en SMG som alle sygehjælper i orden, og min lægelige viden blev skærpet meget, da der var meget at se til, folk kom fra nær og fjern der til og det var alle typer for skader og sygedomme som vi behandlede, under ukummerlige forhold, men lægerne var gode og jeg lærte hurtigt nye færdigheder og mange af mine andre færdigheder kom også i brug flere gange til stor hjælp for alle.

Men efter ca. 7 mdr, blev vi angrebet, og jeg blev hårdt såret da en granat slog nær mig, hvordan jeg overlevede uden flere skrammer, må være gud værk, for mens jeg var ude så jeg guds stemme, og han advarede mig, ”Du afviger fra din stig, og Guds hånd vil ikke våge over dig længer hvis ikke du vender tilbage”

Da jeg kom til mig selv igen, trode jeg stadigvæk jeg var i kamp, men min krop var tung og jeg var sløv godt fortumlet og havde forbindinger flere steder, det viste sig at jeg havde ligget i koma i over 3 uger og nu lå i et af ordnendes hospitaler i Sydafrika.
Efter en del genoptræning og nogle lange smataler med ordens overhoevde på stedet, blev vi enig om jeg nok måtte vende tilbage, men han huskede mig på at ordnen også havde folk i UCAS.

Enden jeg forlod Sydafrika prøvede jeg lige at kontakte Mike og så vende hjem til Safebox igen.

Sting

Sting

The Keys to the Portals dennisrjans