Kitty

Kitty hvem?

Description:

Født trold, dvs. let undebid med spidse hjørnetænder og to store vædderhorn, på hver sin side af hovedet. 280 cm høj og 290 kg. Blå øjne (cyber) og skulderlangt, blond hår, som dog er farvet rødt. Bærer altid en “Hello Kitty”-hårelastik i sit hår. Går klædt i mørk, groft (slidstærkt) tøj, ala arbejds- eller militærtøj og bliver aldrig set uden et våben på sig.

Efter forandringsritualet er Kitty nu en meget atraktiv menneske-kvinde, som går under navnet Nova. Hun er 174 cm høj og besidder en trænet og smidig krop. Hun har langt (let krøllet) mørkerødt hår og klare grønne øjne. Hun har dog en tendens til at farve håret ofte eller gå med paryk, så hårfarve og stil ændres tit. Det samme kan siges om tøjet, da hun, nu som menneske, gerne vil variere påklædningen.
Hun bære fremover sin “Hello Kitty” som et vedhæng i en halskæde eller armbånd.

Bio:

Hvis Kittys forældre ikke havde været imod abort, ville hun nok aldrig være blevet født. Sarah og David Manning vidste helt fra start, at de skulle have et barn, som ikke var helt normalt, men regnede dog med, at de stadig ville elske hende, selvom hun blev født som trold. Men Kittys forældre var et velhavende par, som var i kredse, hvor man ikke altid var så begejstret for det ”uperfekte”. Presset fra deres omgangskreds og deres familie, blev til sidst for meget for dem begge, så de besluttede sig for at skaffe sig af med hende. De fik deres nære ven og advokat, Philip Freeman, til at ordne situationen. Han afleverede hende anonymt på et ”upper-class” børnehjem, sammen med en god portion penge og holdt derefter øje med hendes opvækst.

Kitty blev af børnehjemmet, navngivet Jill Johnson, men blev pga. sin ”Hello Kitty”-hårelastik, som hun altid bar, kaldt Kitty, af de andre børn. Som man nok kunne forestille sig, var interessen for at adoptere Kitty, ikke særlig stor. Da hun var omkring de 3 år gammel, kommer Philip Freeman til børnehjemmet, under den påstand, at han repræsenterede et ægtepar, som gerne ville sponsorere en trold, og at han havde hørt, at de havde sådan en ”lille” en. Aftalen blev, at der hver måned ville blive sat et beløb ind på en konto, som skulle dække Kittys leveomkostninger.

Ved Kittys 14. år, besluttede børnehjemmet, at de ikke kunne have hende mere. De skaffede hende en lejlighed (til trolde) og det månedlige pengebeløb gik så til husleje, mad mm. Da Kitty ikke er den skarpeste kniv i skuffen og ikke kan håndtere penge, blev det arrangeret at hendes penge forvaltes af Philip Freeman. Dvs., at hun skulle spørge ham om et beløb, hvis hun skulle købe tøj mm.
Hver uge blev der leveret en fast mængde af mad og drikke til hendes dør.

Som 15-årig fik hun et job hos en våbenhandler kaldet Anton. Hun gik til hånde på hans lager og fik hurtigt en stor interesse for skydevåben. Pga. hendes voksende viden om produkterne, fik hun også en gang imellem lov til at hjælpe kunder, med at vælge de rigtige våben og Anton tog hende med til skydebaner, hvor hun kunne lære produkterne bedre at kende :-)
Gennem de næste par år, lærte Anton den rigtige Kitty at kende. Hun var ikke særlig intelligent, men udviste en stor loyalitet, iver og beskyttende adfærd og hun endte også med at rede Anton et par gange, fra røverier og overfald.

Da Kitty var 17 år gammel, introducerede Anton hende for en ”bekendt” af hans. Det var en gammel excentrisk rigmand kaldet Charles Blackmore, som gerne ville hyre hende til et fast job, som bodyguard/hjælper. Kitty var modvillig i starten, da hun ikke ville forlade Anton, men Anton forklarede, at Hr. Blackmore havde mere brug for hendes hjælp, end han havde. Charles sad i kørestol (han nægtede at ændre sin krop med cyber eller bio), og havde brug for en stor og stærk person, som kunne beskytte og hjælpe ham 24/7, da han jo var handikappet og også havde en del fjender.
Det første år hos Blackmore, gik med oplæring og ændring/forbedringer af Kittys krop. Selvom han selv var modstander af at få ændret sin egen krop, var der ingen problemer med, at ændre hendes. Han så hende som en investering og fortalte hende, at hun kunne bestemme hvordan hun så ud udenpå, så længe han kunne bestemme hvordan hun var indeni. Flere operationer og år senere, havde de to skabt et perfekt forhold til hinanden. Hun vidste præcis, hvad han ville have, hun skulle gøre i forskellige situationer, for at beskytte ham bedst muligt og havde intet problem med at tage kugler, som var tiltænkt ham. Hun kørte ham rundt i en speciellavet kørestol og var altid ved hans side. Kitty så Charles som en svag gammel onkel, som havde brug for hendes beskyttelse og kaldte ham også altid for onkel Charles.
I den tid Kitty arbejdede for Charles Blackmore, boede hun i hans hus og fik en lille løn. Derfor blev hendes ”sponsorpenge” sat i bero. De penge hun modtog fra Charles brugte hun altid på nye våben og gear (ofte købt i Antons butik og ikke altid lovlige), men Charles insisterede til sidst på, at hun fik et depot ude i byen, hvor hun kunne opbevare det meste af sit ”legetøj”.

Efter 7 år hos Charles Blackmore, døde han af alderdom. Kitty var knust og sørgede i lang tid. Hun blev afskediget af arvingerne, men holdt dog stadig kontakten med en af Charles andre ansatte (en fixer kaldet Johan, som dog også blev fyret). Kitty blev kontaktet af Philip Freeman, som arrangerede en ny bolig, samt oprettelse af den gamle ordning.
Siden da, har hun arbejde med småjobs, såsom dørmand og mindre lovlige ”runnerjobs”, som hendes fixer arrangerede.

fortsættelse følger…

Kitty

The Keys to the Portals katjayamakawa