Frank Moses

Elver 24 år Mørk blond Blå øjne

Description:

Elver 24 år

Bio:

Ok hvor skal jeg starte. Jeg blev født for 24 år siden. Mine forældre havde fået at vide at de ikke kunne få børn så jeg var for dem et vidunder barn. Jeg var ikke særlig stor da jeg blev født og lægerne mente ikke jeg ville overleve det første år, men jeg viste dem noget andet. Det kan skyldes at mine forældre var meget rige og brugte en masse penge på de bedste læger de kunne finde. Min barndom inden jeg kom i skole var god, men jeg var meget syg, grundet mit dårlige helbrede. Min svage krop kunne ikke altid holde min egen vægt så jeg fik en dejlig kørestol. Det eneste problem med den var da jeg kom i skole. Ja i de små klasser var det ikke noget problem, men som tiden gik blev min skole gang mere og mere besværlig. Da jeg ikke kunne være med til rigtig mange af de ting som de andre børn kunne i skolen, men til gengæld fandt jeg ud af at jeg kunne læse og forstå alle mine lære bøger, jeg blev det som alle kalder for nørd, hvilket der kom nogle ganske gode ture i skralde containeren ud af eller et godt lag tæsk, tror ikke de havde hørt om at men ikke skal gå efter de svage. Nå men jeg havde heller ikke så mange venner, ud over dem jeg lavede opgaver for, men så fik jeg da hjælp af dem til at komme ud af containerne af dem.
Jeg var 12 da jeg fik at vide at mine forældre var kommet ud for en ulykke og var dræbt på stedet. Jeg tror ikke jeg helt forstod det lige med det samme, men det ændrede ikke på at de ikke kom hjem mere. Jeg var 12 år og havde ikke nogen forældre men rigtig mange penge og det hjalp virkelig på min vennekreds i skolen.
Jeg huske det stadigvæk som det var i går. 13 år gammel og der stod han, min onkel, stor som et hus og jeg troede han ville spise mig, for sådan så han ud. Jeg vidste ikke jeg havde en onkel, men det havde jeg nok og hvorfor var der gået et år før han kom efter mine forældre døde. Jeg havde mange spørgsmål men fik ikke nogen svar. Min kære onkel havde et stort problem med mig og min svage krop, så han lavet min hverdag til et levende helvede. Jeg skulle lave fysisk træning hverdag. Vægte, løbe, kamp træning og meget meget mere helvede. Ja helvede, fysisk træning, mig der ikke kunne løfte min egen vægt. Jeg hade ham, virkelig hadede ham. Jeg tror ikke han mente min svage krop tog hurtigt nok i mod hans træning, så han satte mig på en " kur ", jeg er ikke sikker på hvad det var han puttede i mig men det virkede.
Jeg begyndte at få muskler eller det vil sige jeg fik nok til at jeg ikke skulle være i min rollestol hele tiden og med mine nye muskler var der en hel ny verden der åbnede sig for mig. Lige meget hvor meget jeg hadede min onkel så kunne jeg ikke lade være med at takke ham for det han havde gjort for mig, men nu hvor min krop var blevet stærkere, blev mit trænings program bare hårdere og hårdere.
Jeg ved ikke helt hvornår det var men jeg var omkring 17 år da jeg fik rigtig mistanke om at alt ikke var som det skulle være. Mine forældres død var som det nu kunne være men min onkel der kom sådan lige pludselig ind i mit liv, fik mig til at tænke, ja jeg ved godt at jeg nok skulle have set det noget før men man kan altid være klog bagefter og jeg havde jo ikke meget fritid. Jeg begyndte at søge lidt rundt i matrixen for at finde det jeg kunne om min onkel og mine forældre, men kom ikke så langt. En dag støtte jeg på en decker, jeg vidste ikke hvad det var på det tidspunkt, men han ville gerne hjælpe mig, mod betaling og da jeg havde penge var det noget jeg ville prøve. Jeg havde aldrig rigtigt vidst hvordan det virkede når de der decker lavede deres arbejde og forlader deres krop eller noget og løber rundt inde i matrixen, eller hvad det nu er de gør men jeg troede ikke det ville gå så hurtigt som det gjorde for ham. Et halvt år senere kom så hans dom og jeg fik at vide at jeg nok skulle tænke meget om hvad det var jeg havde med at gøre for det eneste han fik ud af alt det her var en meget stor lukkede dør hvor mine forældre var inde bag men en regering havde stemplede døren som yderst hemmelig. Jeg ved ikke hvordan det rigtigt var han fandt ud af det på, men det var nogenlunde sådan han fortalte mig det, dog sagde han også at han ikke havde mulighed for at finde ud af hvem min onkel var, andet end det at han ikke var min onkel. Jeg husker stadigvæk hans ord til mig. Når alt det her er fortalt så vil jeg sige at du har 2 muligheder. 1 blive hvor du er lige nu og se hvor det spil tager dig og blive det som regeringen vil med dig eller 2 løbe væk og ikke kigge dig tilbage, hvis det er det du vil så skal jeg nok hjælpe dig med at komme i gang med det liv. Jeg ved at jeg bliver nød til at flytte for det at jeg har kigget ind i dine forældres liv og deres død har flagget mig og der er folk efter mig nu, fortæl mig hvad du beslutter, ok knægt.
Jeg ved ikke om jeg troede på ham eller om jeg bare gerne ville have at det skulle være rigtigt men jeg begyndte at være mere opmærksom på hvad der skete omkring mig og i de næste par uger efter den samtale opdage jeg at lige meget hvor jeg gik, var der altid en bil der passede lidt for godt ind eller et par personer der flere gange var i det samme område som mig. Det kunne jo være et tilfælde, men det passede bare lidt for godt, så jeg begyndte at planlægge mine næste skridt.
Jeg brugte det meste af 1 år på at planlægge min forsvinden, for hvis det var rigtigt at der var nogen der holdte øje med mig, kunne jeg bare ikke tage en bil og køre væk. Det var dagen før min 18 års fødselsdag og jeg havde i tiden op til plagede min onkel til at jeg skulle have en stor fest og han var ikke meget for det men jeg fik ham overtalt til det. Så jeg brugt hele dagen på at lave huset klar til min store fest. Da klokken var 1 om natten gik min onkel i seng og jeg ville lige lave det sidste så der ikke var så meget til dagen efter. Da klokken var 2 listede jeg mig ud med min lille rygsæk og gik 5km væk før jeg fandt en taxa der kunne køre mig til stationen hvor jeg købte en tog billet kontant til Seattle. Jeg kan kun sige at hele turen fra huset til jeg sad i toget tror jeg ikke jeg træk vejret på noget tidspunkt, ja jeg ved godt at det ikke var helt sådan men jeg følte det sådan. Jeg har aldrig før været så bange og spændt, i håbet om at det ville gå godt og samtidig bange for hvis det ikke ville gå for jeg vidste ikke hvad min onkel kunne finde på hvis jeg blev fangede, men nu sad jeg i toget mod Seattle og havde det rigtigt godt med mig selv, dog skal det siges at jeg ikke var tryk ved hele situationen for jeg havde aldrig været alene og det var jeg nu. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik men jeg faldt i søvn og jeg vågnede med et set og troede jeg var fangede da en konduktør stille og roligt lagde sin hånd på min skulder og sagde vi er i Seattle ny toget køre ikke vider.
Seattle jeg var sluppet fri, fri for min onkel, fri for alle mine træningen, jeg var fri. Nu stod jeg så her i Seattle og var alene. Jeg tog mine ting og fandt et lille motel hvor jeg kunne betale med kontanter, fandt det nummer frem som deckeren havde givet mig og ringede til det. Vi snakkede lidt og han var glad på mine vejene over at jeg var kommet væk. Han fortalte mig at han kunne hjælpe mig med at få en ny identitet, men det ville jo koste mig noget, men den ville være som ny. Vi aftalte lidt mere omkring navne og alt det der han skulle vide og jeg fik at vide at det ville tage nogle dage, så jeg skulle bare tage den med ro indtil han fik ordnet min nye ID. Der sad jeg på mit lille værelse og skulle bare sidde der og lave intet eller der omkring i nogle dage, så jeg fandt et nr. på et sted der bragte pizza ud og begyndte på min vente tid.
Der gik nogle dage og jeg fik en opringning fra deckeren om at jeg skulle gå til banegården hvor der ville være en pakke til mig med mit nye ID. Jeg stod nede på banegården med mit nye Id i hånden og kiggede på det. Frank Moses, født i New York, UCAS, 18 år gammel, og nu fri eller jeg husker at det var det jeg tænkte.
Med mit nye ID i hånden var jeg klar til at finde ud af hvad mit nye liv kunne byde på og jeg gik klog som jeg var ud og brugte en masse penge på meget vigtige ting som dejligt tøj, ny bil, lejlighed og hvad jeg ellers manglede til mit nye liv. Ja jeg ved godt jeg havde fået at vide at det var godt at holde lidt lav profil og set tilbage så var jeg ikke så klog, men jeg havde penge ID og var vant til en meget større livsstil. Jeg må sige at jeg tog det stille og roligt i nogle uger, men der efter var der bare så mange ting jeg skulle prøve, nu hvor min onkel ikke var der til at tvinge mig til at lave alt muligt. Jeg prøvede at gå lidt i byen og fandt ud af at det var meget sjovt og jeg mødte en masse mennesker som jeg festede med, så jeg begyndte at gå rigtigt meget i byen, skønt jeg aldrig slog mig helt ud, for jeg var stadigvæk bange for at de skulle finde mig. Jeg husker den aften hvor alt var som det skulle være. Jeg var i byen og Luise var vild med mig og jeg kunne ikke gøre noget andet end bare drikke vider og håbe på det bedste og det bedste kom. Senere på aftenen / natten begyndte vi at kysse og da hun gerne ville med hjem og jeg havde drukket alt for meget, jeg husker at mine ord var ca. huh du vil med mig hjem. Jeg havde en kvinde med hjemme hos mig og jeg havde set utallige film omkring hvad med der nok ville ske og alt det der, men det var ikke det der skete lige med det samme, for hun ville lige have noget at drikke først så det fik vi og efter et lille stykke tid faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede havde jeg det super dårligt og da jeg kiggede mig omkring kunne jeg ikke finde hende Luise, men til gengæld kunne jeg se at jeg manglede en masse ting og måtte jo se i øjnene at hun ikke var interesseret i mig men kun mine penge og mine ting. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg gik som alle andre til politiet og fortalte min historie, men så begyndte de at spørge om en hel masse ting som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle svare på, mest fordi jeg ikke vidste om hvad jeg måtte svare på, så dem der var efter mig ikke kunne bruge det til at finde mig. Nu stod jeg der uden penge så jeg skulle have mig et job eller noget, da jeg så en flyer hvor der stod noget i retningen af " er du træt af dit stresset liv så kom til middel alder mærket ", eller noget i den dur. Mit liv var lige nu noget lort så hvorfor ikke. Jeg mødte op til mærket og gik rundt og kiggede, men jeg havde ikke så mange penge så jeg spurgte mig lidt omkring om jeg kunne tjene lidt til dagen og der var en lille turnering i sværd kamp ( ikke dødelige våben ) og man kunne vinde nogle penge hvis man vandt og mine tanker faldt tilbage på min onkel der af en eller anden grund havde lært mig at kæmpe med sværd, så jeg meldte mig og jeg vandt. Jeg havde åben bart gjort en god profil for ham der havde turneringen ville høre om jeg kunne tænke mig et job og jeg sagde ja. Det næste års tid rejste jeg rundt med mærket og trænet sammen med dem. Jeg lærte hurtigt at min onkel havde givet mig en hård træning men den passede fint til middel alder mærket stilen. Jeg lærte at ride og bruge lanse, skyde med bue og bruge en masse store våben. Som dagene gik fik jeg flere venner der og en af dem var spåkonen Mira. Jeg kunne mærke at mine følelser for hende blev stærkere og stærkere. Vi begyndte at se lidt til hinanden og hendes følelser for mig var, tror jeg ægte. Miras far var mærkets troldmand og ja han havde navnet Merlin. Merlin var en rigtig dygtig troldmand og læge men det, kommer jeg til. Mærket var kommet til Winnipeg i det nordlige UCAS og vi havde et rigtigt stort show vi skulle lave der. Jeg husker ikke alt hvad der skete der, men det var der hvor mit liv ændrede sig. En aften efter vi havde sat vores mærket op, kom en motorcykel bande der ikke mente vi skulle være der og der skete en masse tumult og det jeg husker er at jeg fik en rigtig stor rov fuld og som jeg fik at vide var der et par stykker der hoppede på mit hoved, eller noget. Da det hele var overstået og jeg vågnede sad Merlin og Mira ved siden af mig. Han fortalte mig at han ville prøve at hjælpe mig tilbage men jeg var meget slemt tilredt, noget med de bank jeg havde fået og noget med den magi der var blevet kastede og en hel masse andet, jeg må sige jeg husker det ikke rigtigt, men Merlin havde sine kontakter og sin magi til at hjælpe mig. Merlin og en af hans kontakter arbejde på mig i noget tid, ved ikke hvor lang tid det var for jeg var ikke rigtig ved bevidsthed. Da jeg vågnede havde min krop det utroligt godt, bedre end den havde haft det i rigtigt lang tid. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle takke Merlin, men det vidste sig at det ikke skulle blive noget problem. Merlin kom ind til mig nogle dage efter og ville høre om jeg kunne tænke mig at blive trænet af ham. Jeg var ikke helt sikker på hvad det var han mente men jeg sagde ja og min træning startede næsten med det samme.
Det var her jeg fandt ud af at min sovende side var vågnede og at jeg af alle var magisk aktiv og hvad mere så var jeg en af de få magisk aktive der både kunne tæmme magien i min krop og lade den løbe frit.
Jeg havde svært ved at få magien ud af min krop, mens det var nemmere at holde den inde i kroppen og den første gang jeg så det astrale plan var det virkelig en øjenåbner for mig.
Merlin oplærte mig ikke bare fordi han mente det ville være dejligt med en lærling, men fordi han havde brug for en der kunne hjælpe ham med at bekæmpe de paranormale væsner som var ude i verdenen og jeg tror på sigt overtage for ham. Han fortalte også hvorfor han brugte middelalder mærket som dække og det var mest af alt fordi det var nemmere at forklare hvorfor man havde brug for alle de gamle våben, som for det mest var det man skulle bruge til at dræbe sådanne væsner og så var det også en rigtig god måde at finde information på.
De næste pr. år gik med at hjælpe Merlin med at fange og dræbe disse væsner, om det var den ene type eller den anden havde ikke den store betydning og hvis jeg kom til skade så kunne han altid hjælpe mig tilbage i løbet af meget kort tid.
Jeg husker en gang hvor jeg var i en lille by i CAS, hvor vi var på jagt efter en spirit der kunne overtage svage sjæle og bruge dem i et stykke tid og derefter hoppe vider til den næste. Vi havde jagtede den i rigtig lang tid og havde fundet den inde på den her bar eller skulle jeg kalde den for en saloon. Ja saloon rigtig western bar. Jeg kendte ikke lige til den lokale lingro og etiquette og da jeg ikke lige så ud som dem så gik der ikke lang tid før jeg kom i store problemer. Denne spirit var hoppede ned i en ung pige og da jeg prøvede at få hende med ud så kaldte hun på hjælp fra de der rednecks og det kom til et kort slagsmål som jeg ville have tabt hvis den store ork Djengo ikke ved et rent tilfælde havde hjulpet mig. Djengo var dusørjæger og pigen som spiriten var i, skulle han hente tilbage til et eller andet sted og vi kunne så hjælpe hinanden. Han hjalp mig med ikke at ligge på hospitalet i 10 år og jeg hjalp ham med at få spiriten ud af kroppen på hende. Jeg husker vi snakkede meget godt sammen og jeg fandt ud af at han, når han ikke havde noget arbejde, jagtede unormale dyr og der kom et venskab hurtigt ud af det. Djengo kunne også meget mere end blot at være en stor ork, han var dekker og rigtig god til det og så kunne han noget med pistoler. Han lærte mig at bruge pistoler og for at ære ham skaffede jeg mig en rigtig god stor 6 løber. Vi blev enige om at holde kontakten og hvis vi havde noget arbejde så kunne vi måske hjælpe hinanden. Vi holdt kontakten og hjalp hinanden der hvor vi kunne.

Ja det er en af de mange historier jeg har og denne her høre til Frank Moses. Min historie er ikke langt for den jeg lige har fortalt, for en god historie er 80% sand.
Jeg er født i Tir Tairngire og er elver. Mine forældre er døde eller det er hvad jeg har fået at vide, om de var rige eller ej ved jeg ikke men i min barndom boede jeg på et hemmeligt militært forsknings center, så jeg ved at der var mange penge i det. Min Onkel var alle de læger og træner der var på stedet. Min dekker ven var virkelig en dekker jeg mødte på nette og stadigvæk kender. Jeg levede rigtig meget i en kørestol for jeg ved at de puttede en masse ting ind i min krop af både bio og cyber ware. Jeg blev trænet i kamp på mange måder og jeg flygtede der fra da jeg var ca. 18 eller det er hvad jeg fortalte mig selv. Jeg ved ikke helt hvor gamle jeg er for vi gjorde ikke meget ud af alder. Min tid sammen med Mira og Merlin er ikke rigtig men den giver en forklaring på hvorfor jeg kan det jeg kan. Jeg har taget en masse fra film til min historie, men ikke det hele. Djengo er en af dem jeg virkelig vil kalde for ven selv om jeg nok ikke skal gå så langt, men han har været der for mig, mere end en gang og jeg prøver at være der for ham, hvis jeg kan. Jeg har lært at det er nemmere at spille enten dum eller uerfaren hvis man skal have fork til at tro på ens historie, så det er tit det jeg gør, nogen gange kommer jeg bare til at overspille det.
Jeg prøver at holde min stig regn eller i den mindste på lovens side, så jeg ikke kommer for meget i søgelyset, for jeg vil ikke tilbage, skønt jeg ved at jeg nok en dag ikke kan komme uden om det.
Mit føde navn er Dean Archer og jeg kan ikke fortælle meget mere end det.

2062 : Tir Tairngire Militært forsknings center. Klokken er 3 om natten. Lyden af militær støvler kommer ned af gangen. Døren ind til et værelse bliver åbnet. En kommando stemme siger Archer du skal op, der er en mission til dig. 15 mike og du er i briefing lokalet. Archer åbner øjnene med det samme, for der er ingen der sover tungt på dette sted. Har det 15 mike Hr. Knægten er 15 år gammel, han er elver og hans krop er ved at blive normal efter alle de ting som de har puttede ind i ham gennem tiden. Archer kommer hurtigt i tøjet, smider lidt vand i ansigtet, lukker døren efter sig og går mål rettet ned til briefings lokalet.
Archer siger kaptajnen. Dette er en vigtig opgave og jeg forventer at du vil klare den til perfekt hed. Javel kommer det for knægten. Din opgave er at komme uset ind til denne ranch, billeder og koordinater bliver lagt på boret, observere på stedet og melde tilbage om hvad der ske. Der kan komme ekstra objekter til denne opgave så vær klar til en længere mission med mulighed for eliminering af statslig modstander. Dit vindue er snævert for indfil. Der vil være fjender i området og du skal være på plads om 24 timer. Gå til depotet og hent det udstyr du skal bruge. Forvent op til 7 dages opgave. Exfil vil ske ved dette koordinat Oscar + 10 timer. Er opgaven forstået. Javel Hr. er der mulighed for transport over grænsen eller skal jeg selv klare det. Transport vil gå så tæt det er muligt. Opgaven er forstået. Sæt i værk Archer, dit kalde navn på denne opgave vil være Panda 42.
Knægten kiggede på billederne en sidste gang og gik med faste skridt ned til depotet. 30 minutter efter briefings slut tid, stor han der med en stor rygsæk, en sniper rifle og en pistol. Hans transport kom og han satte sig ind i den.
Bilen kørte ham tæt på den nordlige grænse af Tir Tairngire hvor han blev sat af ved et hurtigt stop.
Kl. var 04:55, det var koldt. Heldigvis var det vinter, så det var længe mørkt. Det at krydse en grænse er normalt ikke noget problem, men når man ikke må opdages af hverken det ene land eller det andet lands grænse vagter og knægtens land var Tir Tairngire, som har en af de mest bevogtede grænser i verden og det at han ikke vidste om det var en øvelse eller om det var virkelighed denne gang, fik ham til at passe meget mere på, for slet ikke at sige, hvis han blev fanget på den anden side, så ville Tir slet ikke kendes ved han, de ville nok nærmere sende nogen for at gøre ham tavs. Krydset tog 3 timer men så mente han også at han var komme uset over.
Salish-Shidhe tæt ved Hells Canyon kl. 01:55
Hotel golf Panda 42 er ved oktober påbegynder slut.
Knægten tog en god tår at drikke lagde sig godt til rette i sin lille redde og startede sin mission. han var rimelig stolt over sig selv, for han havde tilbage lagt næsten 100 klik i fjendtligt terræn på lige under 24 timer.
Hvad mon det var for en øvelse der skulle foregå der nede og hvad ville de nu afprøve ham i, det var jo ikke første gang han havde været af sted på en mission og hver gang havde han klarede det. Ranchen var jo bare et skjule sted for nogle af Tirs agenter og på et eller andet tids punkt ville missionen blive ændret til snig dig ind og skal dit eller dat, sidst han havde fået en mission ændring var det næsten gået galt. Han havde sneget sig ind i huset hvor de onde mennesker boede og hentede de filer fra computeren som den dims han havde gjorde, men på vej ud blev han opdaget af en ung dame / agent og inden hun kunne nå at gøre noget havde han nedkæmpede hende, med 2 skud fra sin lyddæmpede pistol, ja hun spillede godt og ja de slår hårdt de farve kugler, men måden hun kunne gøre sig helt slap på og det der forskrækkede ansigt hun kunne lave var vildt. Efter debriefningen spurgte han om hun havde det godt for det var på meget tæt hold at hun blev skudt og det så ud som om det gjorde nas på hende og som altid var svaret hun har det godt, men med blå mærker.
Hotel golf Panda 42 Oktober er øde ingen tegn på liv, slut.
Tiden gik og der skete ikke noget nede ved ranchen, måske var det bare en øvelse i at vente for bare at lære at vente eller også var det en straf for et eller andet eller måske noget helt andet.
Dagene gik og der skete ikke noget på ranchen. Faktisk var det er god mission for der var tid til at tænke og bedst som tankerne startede, kom der en bil til ranchen og 5 mænd steg ud af den og begyndte at undersøge ranchen. Panda 42 skulle lige til at kalde over radioen da lyden af folk var tæt på ham. En gruppe af paramilitære folk var begyndt at undersøge området og var meget tæt på ham. Pis var den eneste tanke der kunne gå gennem hoved på ham. Et øjeblik hvor man mister fokus og straks skete der en hel masse og de var så tæt på at han ikke havde andre muligheder end bare at ligge stille og vente og håbe at alt det han havde lært virkede. Soldaterne gik forbi ham med kun 1 meter. og fortsatte ned til ranchen.
Da de var kommet et pænt stykke væk kaldte han op. Hotel golf Panda 42 der er folk på området. 5 mand undersøger Oktober ca. 30 er i området. Panda 42 stadigvæk grøn. Slut.
De næste 24 timer var meget lange for der var hele tiden noget der skulle fortælles. Der kom flere biler med udstyr, flere folk i området. Der kom flere folk til ranchen der skulle gøre rent måske eller lave mad eller noget, men mens alt dette skete og han meldte tilbage om det, begyndte han at tænke over hvordan han skulle komme ind i huset og skaffe hvad det nu er de gerne ville have.
Missionen var 6 dage gammel. Panda 42 Hotel golf. Der er tillæg til din opgave. Der kommer en bil med en mand. Når han stiger ud af bilen skal han dø. Billede sendt. Bekræft ordre. Hotel Golf, panda 42 ordre forstået og vil blive udført. slut.
Billede kom frem på en lille skærm, af en ork. Ikke så meget andet at sige om ham end han var ork 2 meter høj og omkring de 100 kg, sort hård og brune øjne.
Vente tiden begyndte at blive lang sniper riflen blev fundet frem og lagt klar. Så det de ville var at træne i at skyde på lang afstand. Nu var det jo ikke rigtigt, det var jo en øvelse og kuglen var med farve, så der ville jo ikke ske det helt store.
18 timer gik og der begyndte at ske en del nede ved ranchen og det kunne godt ligne at orken måske var ved at komme. 30 minutter senere kom der er stor sort bil og da den stoppede ved ranchen, var knægten klar men sin rifle. Bilen stoppede og en stor ork kom ud af den. Det var målet. 953 meter let vind, sigte i venstre side lige ved siden af rygraden, vejrtrækningen rolig, finger på aftrækkeren. Orken gik hen mod en af de vagter der var ved bilen for at give ham hånden. Skuddet lød, riflen slog hårdt i skulderen på Archer. Orken blev ramt lige der hvor sigtet var og øvelsen var forbi, vagten blev ramt af et hav af blod, da orkens brystkasse åbnede sig i hans retning. Knægten vidste ikke hvad der lige var sket og det eneste han ville var bare at løbe ned og undskylde for det hele, så alt kunne blive godt igen. Tid til tanker var slut. Soldaterne og vagterne pegede i hans retning og små køretøjer begyndte at komme i hans retning. Mission klaret nu var det bare om at slippe væk, melde ind og komme til Oscar på 10 timer uden at have nogle af soldaterne efter sig. Fordelen ved at lave et langt skud er at man har et godt forspring, når folk vil sætte efter skytten og det var lige det der gjorde forskellen. 6 timer efter skuddet var han kommet væk fra sine forfølgere og ca. 5 timer for Oscar det eneste problem var at han kun havde 4 timer til at nå Oscar. Da han nåede Oscar var der ca. 4 minutter tilbage og bilen var der. Han satte sig ind i den og gik ned i den hemmelige kasse så han kunne komme over grænsen og hjem. Hjem til debriefning, et bad og noget mad, hvis han altså havde gjort det rigtigt. Som han lå der i mørket, kom tankerne og der var ikke nogen tvivl orken var død, ingen kunne have lavet det som et skuespil, men var det hans skyld, han havde ikke set efter om det var de rigtige skud der var i riflen, men kaptajnen havde jo også sagt at det var en mission og normalt ville han sige øvelse. De soldater der havde været der ude havde våben og der var ikke nogen tvivl om at de ville have skudt efter ham og hvis det ikke var en øvelse ville de så have dræbt ham, hvis de havde fået fat i ham. Tankerne væltede ind over ham mens søvnen fandt ned over ham som et varmt tæppe og billederne af orkens brystkasse der åbnede sig for hans drømme verden.

Frank Moses

The Keys to the Portals Drax