The Keys to the Portals

Over stok og sten

Der er sket meget i de sidste måneder siden de andre brød ind hos DociCorp. På grund af min efterforskning af Desmond Miles og hans følge havde jeg ikke mulighed for at være med inde hos DociCorp og ved derfor ikke præcis, hvad der er sket derinde. Det må dog have været noget temmelig slemt eftersom både Mike og Hood har trukket sig lidt tilbage. Hood dukker nok op igen på et tidspunkt, men det virker som om Mike har valgt at gå på pension.

I de efterfølgende måneder var der ikke meget andet end surt slidt, masser af dead ends og træning, træning, træning. Siden min initiering i Mike og Stings magiske gruppe er der virkelig kommet skred i min udvikling indenfor magiens verden. Men det er et sidespring i forhold til at dokumentere de sidste dages hændelser.

Det første rigtige spor, vi i rigtig lang tid har fundet i sagen om Miles, har sendt os på noget af en tur. Det hele startede med, at navnet Warren Russel dukkede op. Han er en kemi- og elektroingeniør fra MIT, men skulle også have lavet en del magiske eksperimenter. Han burde for tiden været forsvundet, men en af mine kontakter fortalte mig, at han var blevet fanget på et traffikkamera i Detroit. Det var ikke mange timer siden, billedet af ham var blevet taget, så der var god mulighed for at kunne finde ham dernede, og jeg satte derfor en masse ressourcer ind på at få ham fundet. Der kom forholdsvis hurtigt informationer om den bil, Russel havde kørt i. Den var lejet i Detroit i to dage, så det virkede som om han ville være der i hvert fald de næste 24 timer. Gode nyheder, for det betød, at der burde være mulighed for at få fat i ham.

En ekstra motivation (ikke at vi behøvede det) var, at Russel efter sigende skulle være blevet set med to børn. Det fik mig til at tro, at han også var i gang med de samme ubehagelige forsøg, som Miles, DociCorp og de andre var involveret i: døde børn, der genopstår og bliver brugt til jeg-ved-ikke-hvad.

Et hurtigt tjek med resten af SafeBox gruppen bekræftede, at de ikke var friske på en smuttur østpå, så jeg var nødt til at finde anden backup. Det var heldigvis ikke det store problem, for jeg har nogle gange gennem de sidste år arbejdet sammen med en dygtig bounty hunter ved navn Djengo, og han var heldigvis tilgængelig med kort varsel.

Her bør jeg måske indskyde en kort bemærkning om mit arbejdsforhold med Djengo. Det er rigtigt, at vi har arbejdet sammen, men de første gange, vi mødtes, var det kun ham, der arbejdede, hvorimod jeg, tjah… jeg gjorde mit bedste for ikke at blive fundet af Djengos arbejdsgivere. Det var vist noget med nogen nærtagende kasinoejere, der ikke troede på mig, da jeg fortalte, at de nok skulle få deres penge tilbage. Jeg tror det lykkedes Djengo at finde mig en 3-4 gange i løbet af nogle år. Og på en særdeles lang køretur, vi havde sammen, fik vi snakket lidt frem og tilbage om tingene. Han afleverede mig desværre stadig til sine arbejdsgivere, men alt i alt fik vi et ret godt indtryk af hinanden, så vi blev enige om at udveksle kontaktinformationer til fremtidigt brug.

Djengo var som sagt med på at arrangere en tur til Detroit og kendte nogle folk, der kunne få mig skudt afsted med den underjordiske tunnelbane, der normalt bruges til fragt. Mens jeg var på vej ville han og hans makker sætte kurs mod Detroit, så vi kunne mødes der næste morgen.

I Detroit mødtes vi på en diner for at udveksler informationer og jeg fik hilst på Djengos makker. En ung mand ved navn Frank. Selvom jeg ikke var klar over det, da vi mødtes, ville Frank komme til at spille en meget vigtig rolle, ikke blot i jagten på Russel, men også senere. Som jeg opdagede senere på dagen havde Frank nemlig nogen helt unikke, magiske evner. Men mere om det senere…

Da vi havde fået tanket op på kaffe og donuts tog vi hen til det motel, hvor Russel boede. Hans motelværelse var beskyttet af en magisk ward, så jeg kunne ikke umiddelbart komme ind og undersøge tingene nærmere uden, at han fandt ud af, at der havde været nogen.

(Og her mangler jeg så noget hukommelse… der var vist noget med, at vi fulgte efter ham et eller andet sted hen, hvor Spade lavede astral projection og de andre kørte? og vi fandt vist fra nyhederne ud af, at Russel havde kidnappet en eller anden families datter?)

Tilbage på motellet kunne vi se, at Russels bil var parkeret på parkeringspladsen, så vi gjorde og det behageligt i bilen og gjorde os klar til at vente og overvåge. Vi holdt værelset under opsyn i et stykke tid, indtil der skete noget interessant: den magiske ward forsvandt.

Da der nu var fri adgang til værelset kunne vi komme ind og se, hvad han havde lavet. Det, vi så, gjorde mig nervøs: der var ingen personer i rummet, men tilgengæld var der rester af en magisk cirkel på gulvet. På grund af vores overvågning var jeg helt sikker på, at Russel ikke kunne have forladt værelset uden, vi havde opdaget det. Så han måtte være forsvundet på en anden måde. Et ekstra tjek af cirkelen bekræftede mine bange anelser: det var en portalcirkel! Heldigvis var den dog ikke mere ødelagt end, at jeg kunne se den rune, der var brugt som destination.

Nu var tingene blevet komplicerede: Russel var stukket af i en anden verden og jeg arbejdede sammen med to personer, der ikke kendte til portaler, Det Store Onde og vores kamp for at holde verden bare nogenlunde anstændig.

Skulle jeg fortælle dem, præcis hvad der var sket?

Skulle jeg prøve at få aktiveret SafeBox gruppen?

Skulle jeg bare lade Russel stikke af med børnene?

Svaret på det sidste spørgsmål var et rungende NEJ! Og resten af SafeBox gruppen vidste jeg jo ikke var klar på at lege med. Så der var kun en ting at gøre. Jeg måtte indvie de to andre i, hvordan verden i virkeligheden fungerer, og så måtte vi finde et sted, hvor vi kunne åbne en portal. Og det kunne kun gå for langsomt.

Lang historie kort: de andre troede først ikke på mig, da jeg fortalte dem om vores rejser til andre verdener. Selv ikke med hjælp fra filmene troede de helt på mig. Og da jeg fortalte, at Franks astrale mønster havde mange af de samme egenskaber som en portalnøgle, jeg tidligere havde arbejdet sammen med, var jeg vist kortvarigt lige ved at blive sendt på den lukkede afdeling af dem. Heldigvis var de dog friske på at gøre et forsøg på at få åbnet en portal. Dels for at kunne finde Russel, men også fordi de, hvis nu det lykkedes, faktisk var nysgerrige efter at se en anden verden.

På kort tid fik vi hyret en lagerrum, der var stort nok til, at vi kunne køre Franks Jeep derind og mens jeg gik i gang med forberedelserne til portalritualet, tog de andre ud og købte ind. De fulgte heldigvis mit råd og fik rigeligt med myggebalsam, vatpinde, klortabletter og alle de andre ting, der er gode at have med ind i en anden verden.

For første gang i mit liv lavede jeg helt på egen hånd en portal. Det gik heldigvis uden større problemer. Det eneste egentlige problem var, da Frank skulle spise en orichalcum mønt. Han var ikke meget for det, men ved hjælp af lidt grøn Jell-O fik han den klemt ned og portalen åbnede sig.

Synet fik vist fjernet den sidste rest af tvivl i Djengo og Franks sind: der findes virkelig andre verdener! Og vi kan rejse i mellem dem!

Eller mere præcist: man kan rejse mellem dem, hvis man får styr nok på sit hovede til, at man kan gå gennem portalen og over i den anden verden… og ikke ind i væggen.

Den verden, vi kom ud i var ved første øjekast ganske behagelig. Tempereret klima, et frodigt område med masser af græs, træer og så videre. Djengo kiggede efter spor af Russel og fandt ganske rigtig både hans og børnenes spor. Djengo fandt også et andet sæt fodspor. Der var tydeligvis en person, der havde ventet på Russel på denne side af portalen. Der var spor efter en eller anden form for hestetrukken vogn eller kærre, så vi havde travlt med at komme afsted, hvis vi skulle nå at indhente dem.

Vi lavede lidt hurtigt rekognosering og fandt tæt på os både en stenbygning og en vej, der ledte hen til bygningen. Efter en hurtig diskussion valgte vi dog ikke at tage ned til bygningen, fordi sporene efter Russels gruppe gik i den anden retning.

Og her kommer et lille fif, som jeg lærte i sin tid af Mike: standardudstyr på portalrejser bør altid inkludere en pressening, der er stor nok til, at gruppen og deres udstyr kan være på den.

Abrakadabra! Levitate!

Og så gik det i fuld fart over stok og sten i jagten på Russel og de forsvundne børn.

Comments

skjalm

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.